HORISONT Hotel & Konference i Aarhus tildeles Det Økologiske Spisemærke i sølv
Det kendte hotel- og konferencested HORISONT i Aarhus har fået tildelt Det Økologiske Spisemærke i sølv. Sølvmærket tildeles de spisesteder, som kan dokumentere, at de økologiske føde- og drikkevarer udgør 60-90% af deres samlede indkøb. Hos HORISONT ligger man pt på 77%. Hotel -og konferencestedet har i de seneste år haft stor fokus på at omstille deres virksomhed til en langt grønnere, mere klimavenlig og bæredygtigdrevet forretning.
Og det skorter ikke på tiltag og indsatser for miljø og klima hos HORISONT. I 2021 blev man Refood certificeret, og i 2022 fik stedet både Den Grønne Nøgle og indledte samarbejde med Too Good To Go. Ambitionerne er fortsat høje hos HORISONT, som allerede har flere projekter og tiltag i pipeline, der skal være med til at styrke deres grønne profil yderligere i de kommende år.
Omstillingen mod en grønnere og mere klimavenlig virksomhed er godt på vej
Til trods for rigtig mange tiltag mod en grøn omstilling hos HORISONT Hotel & Konference, er holdningen hos ledelsen, at der stadigvæk er masser af nye tiltag at gå i gang med. Hotelchef hos HORISONT Casper Bock, fortæller:
– Jeg er meget tilfreds med, at vi hos HORISONT på blot ganske få år er nået så langt i vores grønne omstilling. Vi startede rent faktisk først det mere langsigtede og seriøse arbejde op for cirka tre år siden. Og jeg er utrolig imponeret over de resultater, som vi sammen har skabt på så kort tid. Men det er også vigtigt at understrege, at årsagen til, at vi er nået så langt så hurtigt er, at alle medarbejdere i huset har taget aktiv del og ansvar for at løfte opgaven. Som med alle andre store forandringer, så kræver det samarbejde både internt i huset, men i høj grad også med vores leverandører og samarbejdspartnere. Og fra alle kanter har der fra starten af processen med at blive en mere bæredygtig og grøn forretning været fælles fodslag, hvilket uden tvivl har været medvirkende til at bringe os, så langt, som vi er i dag.
– Og vi stopper ikke arbejdet med den grønne omstilling nu – vi er først lige begyndt. Vi kan gøre endnu mere for at nedbringe vores energiforbrug, øge indsatserne på økologiområdet, madspild, affaldssortering mv. områder, hvor der stadigvæk er masser af besparelser at hente. Når man tænker i bæredygtig drift og grøn omstilling, bliver man aldrig færdig, og derfor sætter vi os hele tiden nye mål og følger aktivt med i på hvilke områder, der kommer nye metoder og værktøjer frem, som vi kan tage i brug hos os.
Konkrete tiltag og målbare resultater gør den ægte forskel
I arbejdet med at blive grønnere og mere bæredygtig, har HORISONT haft fokus på at gøre deres indsatser målbare, hvilket naturligvis også er et krav for at opnå de forskellige certificeringer. Især på drikkevareområdet har man justeret udvalget, så man nu kun har økologiske drikkevarer på kortet. Hotelchef Casper Bock nævner her et par yderligere konkrete resultater:
– Vi har opnået rigtig mange resultater siden vi startede vores grønne omstilling. Jeg er fx rigtig stolt af, at vi på godt et år, har reduceret madspildet pr gæst fra 119 g i april 2022 til blot 49 g i februar i år. Et andet godt eksempel er vores samarbejde med Too Good To Go, hvor vi i april 2022 havde blot fem afhentninger, havde vi i februar i år 143 afhentninger af mad. Et fantastisk projekt, som både formindsker madspild, men samtidig også giver private mennesker mulighed for et godt måltid mad. Senest er vores F & B chef René Due Jessen blevet valgt ind i Økologisk Landsforening, hvor han skal være med til at sætte dagsordenen for økologien hos de professionelle køkkener, det er vi så stolte af, og er sikre på, at han vil være med til at gøre den rette forskel, så branchen kan nå endnu længere.
For yderligere information og interview kontakt venligst:
Casper Bock, hotelchef HORISONT Hotel & Konference
Telefon: 53 65 90 07 / Mail: casper@horisont-aarhus.dk
Læs mere om HORISONT på www.horisont-aarhus.dk
Tiltag og resultater – Den grønne omstilling hos HORISONT:
Certificeringer:
2021 – Refood Certificering
2022 – Grøn Nøgle Certificering
2023 – Det Økologiske Spisemærk i sølv
Samarbejder:
- Samarbejde med Papirværk – sortering og genbrug af papir Mindre papirspild, mere omtanke – Papirværk (papirvaerk.dk)
- Samarbejde med Too Good to Go – bekæmpelse af madspild Red lækker mad og bekæmp madspild (toogoodtogo.com)
- I samarbejde med drikkevareleverandører har man nu kun økologiske drikkevarer på kortet – det gælder alle drikkevarer; vin, øl, vand, kaffe mv.
Eksempler på andre tiltag:
- Man har i størstedelen af huset LED belysning
- Man har opsat vandregulatorer i hele huset
- Det senest halve år har man afleveret 350 kg. papiraffald til Papirværk
- Man har opnået 75 procent mindre madspild på blot et år
- På morgenbuffet kan gæsterne snart spise økologisk honning, som HORISONT selv har produceret
- Der er igangsat forskellige tiltag for at fremme biodiversiteten på de mange grønne områder rundt om HORISONT og planerne er, at udendørsarealerne skal endnu mere i spil. Nye initiativer bliver iværksat i den kommende tid