Hos Faaborg Kursus- og Konferencecenter bliver din bil vasket, mens du er på kursus

26. februar 2018
Anne Albrekt

Ser din bil lidt trist ud her i vinterperioden med slud og sne? Du er helt sikkert ikke den eneste, som ikke har fået svinget vaskebørsten og støvsugeren på det seneste, og derfor tilbyder Faaborg Kursus- og Konferencecenter nu, at din bil bliver vasket i forbindelse med dit kursus.

 

I dag hvor man må opholde sig i vaskehallen, imens bilen bliver vasket, får det indvendige ikke samme fokus. Derfor har Klinten allieret sig med et firma, der mod et rimeligt beløb kommer og gør kursisternes biler rene indvendig. Alle flader tørres af, vinduerne pudses og bilen støvsuges, inkl. bagagerum.
En af de glade gæster udtaler:

”Var på kursus i to dage, og jeg valgte straks muligheden for at køre hjem i en ren og velduftende bil. Det kan i høj grad anbefales!”

Mange firmaer vælger at lade deres ”sælger-biler ” få turen, ligesom gæster der kommer til et kursus, glæder sig over at kunne køre hjem i ren bil. Det er et kursus, der vil blive husket.
”Det er ren win/win” udtaler Per Elkjær fra Faaborg, ”Kursisternes biler holder jo alligevel stille, og der er intet besvær med aflevering og afhentning som ved et normalt klargøringscenter. ” Det gælder om at tænke skævt, udbuddet af muligheder er mange, men lige dette punkt – ren bil – tror jeg, vi er ene om” slutter Per Elkjær.

Det skal dog bookes inden ankomst, så folk står klar til bilerne, når de ankommer.

Du kan læse mere om Faaborg Kursus- og Konferencecenter lige her, og så er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte Danske Konferencecentre for et gratis og uforpligtende tilbud.

 
VIL DU KONTAKTES? – DET ER HELT UFORPLIGTENDE & NEMT