KATEGORI: Branchenyheder

Hotel Koldingfjord gør det igen: Vinder prisen som Danmarks Bedste Venue – for femte år

6. May 2025
Ditte Rønne Jakobsen

Når man leverer kvalitet, nærvær og værdi – hver eneste gang – bliver det bemærket. Og når man gør det konsekvent gennem flere år, er det intet mindre end imponerende. Det er præcis, hvad Hotel Koldingfjord har gjort, og derfor kan de nu – for femte gang – kalde sig Danmarks Bedste Venue 2025.

Kåringen blev offentliggjort ved DKBS´s Foreningsdag den 6. maj i DGI Byen i København, hvor branchen var samlet for at hylde de mest fremragende venues i Danmark. Vinderen er fundet på baggrund af en tilfredshedsundersøgelse blandt hele 890 mødeplanlæggere, hvor både kundetilfredshed og loyalitet er målt gennem Net Promoter Score (NPS) – en metode, der med fokus på gæstens oplevelse afslører, hvem der virkelig leverer varen.

Det handler om gæsten – hver gang

Jeg er sjældent tom for ord – men i dag er jeg. Det er med dyb taknemmelighed, at jeg modtager prisen som Danmarks Bedste Venue for femte år. Vi er både glade og utroligt stolte, for det er et bevis på, at hele teamet på Hotel Koldingfjord igen har leveret en sublim oplevelse til vores gæster. Vi øver os hver dag på at blive endnu bedre, og det er netop den indsats, der har bragt os hertil” siger Peder J. Madsen, direktør for Hotel Koldingfjord.

Med sin unikke beliggenhed ved fjorden, imponerende arkitektur og ikke mindst en stab, der sætter en ære i service og detalje, er Hotel Koldingfjord et naturligt valg for mange mødeplanlæggere – og et stærkt eksempel på, hvad der sker, når man formår at forene rammer og relationer i én helstøbt oplevelse.

En ægte rollemodel i branchen

Vi ved, hvor meget der skal til for at vinde gæstens hjerte – og endnu mere for at gøre det konsekvent. Hotel Koldingfjord formår at kombinere høj faglighed med varme og nærvær, og det er præcis det, der gør forskellen. Det her er ikke bare en pris – det er et bevis på, at de sætter gæsten først i alt, hvad de gør” siger Marlene H. Sylvester-Hvid, direktør i DKBS.

Bag kåringen står analysehuset MyResearch, som i uge 9–11 2025 har gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt 890 mødeplanlæggere. Undersøgelsen inkluderer alle partnere iDKBS og er baseret på gæsternes egne oplevelser og vurderinger af kundetilfredshed og loyalitet – målt via Net Promoter Score (NPS), som også tidligere har dannet grundlag for kåringen.

En særlig tak går til hovedsponsorerne Kjær & Sommerfeldt og VisitGroup, som med deres støtte har været med til at skabe en festlig og vellykket ramme om Foreningsdagen. Vi takker også DGI Byen samt ISH Feel Free, Rent. Group, VOKS, Great Place To Work, Epicurean Group, FRAK og Mark Hermann Chocolate for deres bidrag til arrangementet.

Kontakt direktør Marlene H. Sylvester-Hvid, DKBS på tlf. +45 2677 1832 for yderligere oplysninger.

DKBS (Danske Konferencecentre) er en fri kæde og forening, der siden 1990 har repræsenteret over 100 af Danmarks bedste uafhængige møde- og konferencesteder. Vi tilbyder gratis og professionel booking – både online og personlig – samt kurser, netværk og events, der styrker samarbejdet i branchen.

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG