HUONE COPENHAGEN er ny partner hos Danske Konferencecentre

29. juli 2019
Ditte Rønne Jakobsen

Den 5. august åbner det prisvindende møde- og eventcenter HUONE (”lokale” på finsk) på Amager Strand i København. Hvert eneste af de 20 kreative mødelokaler er specialdesignet til ikke bare at inspirere, men også danne ramme for forskellige typer arrangementer – alt fra workshops og bestyrelsesmøder til festlige begivenheder.

HUONE International servicerer tusindvis af møde- og konferencegæster på deres tre møde- og eventsteder i Helsinki og Singapore. Det prisvindende koncept har fokus på at maksimere mødeoplevelsen og på deres kunders succes. Med åbningen i København har HUONE nu fire mødesteder.

– HUONE hjælper allerede i dag mødeplanlæggere med at få succes i en af verdens hårdeste møde- og konferencemarkeder, Singapore. Vi er bevidste om, at København er et marked, hvor møde- og eventkunderne har stor erfaring, og hvor der er et stort udbud af mødesteder, så vi glæder os ekstra meget til at tage fat på denne nye mulighed og til at overgå kundernes forventninger, når vi introducerer HUONE’s koncept i København, siger Evon Söderlund, stifter og CEO hos HUONE.

HUONE Copenhagen er beliggende på Amager tæt ved Kastrup Metro Station og 10 minutters gang fra Københavns Lufthavn. De 3.800 indendørs kvadratmeter vil blive fuldstændigt forvandlet til et mødested med 20 full-service mødelokaler designet med det formål at give plads og rum til kreativitet. Det største lokale er Festival Room med plads til 180 personer. Mødestedet vil også tilbyde restaurant, bar og fællesarealer.

Siden 2012 har HUONE’s enestående koncept kombineret kreative mødesteder med råd og vejledning samt en imødekommende service, fuld forplejning og HUONE’s gratis internet-service, som giver kunderne mulighed for at booke, planlægge, betale og koordinere deres events med hjælp fra deres personlige event-koordinator.

Her i Danske Konferencecentre glæder vi os til at kunne tilbyde vores mødeplanlæggere et kreativt og anderledes mødested i København.

Læs mere om HUONE her og kontakt os hos Danske Konferencecentre for booking og sparring.

 
VIL DU KONTAKTES? – DET ER HELT UFORPLIGTENDE & NEMT