Hvorfor skal vi sidde i hestesko? Få bedre møder med EFU-modellen
30 PAX i hestesko, croissanter til formiddagskaffen og poweryoga mellem de store workshops – kan det blive bedre? JA! Meget bedre.
Lad ikke indholdet diktere udbyttet – det skal da være omvendt!
Start hellere med at finde ud af, hvad du vil have ud af mødet.
Så kan du med selvsikkerhed og ro i maven finde bordopstillingen, formiddagssnacken og det aktive indslag, der passer til.
Du kan være sikker på, at det bliver en succes, som både glæder og imponerer deltagerne hver gang.
Vi skal lige bruge et øjeblik på at lære noget af sælgerne
Det skal handle om at fokusere på udbyttet. Sådan skal vi alle sammen lære at tænke, når vi planlægger seminarer, kurser, konferencer – et hvilket som helst slags møde.
Når du skal planlægge mødet, så dukker der sikkert en masse idéer op. Nogle er dine egne. Andre kommer måske fra din chef eller nogle kolleger.
Det er fint, men spørg ind til hver eneste idé. Hvad skal det gøre for mødet? Og hvad får I ud af det?
Heldigvis findes der en model – en rigtig god en endda, som er rigtig, rigtig nem at bruge.
Den hedder EFU-modellen, og den handler om egenskab, fordel og udbytte.
Nederst kan du downloade en din helt egen gratis EFU-model. Den er klar til, at du kan udfylde den, printe og dele med dine kolleger.
Egenskab: Alle de tørre fakta
Egenskaberne er alt det faktuelle. Det er alle de tørre fakta om mødet – og typisk er det her, folk strander, når de får en idé.
”99% af folk snakker kun om egenskaber, og det gør din mødeejer sandsynligvis også. Egenskaben er relevant, men vi bliver nødt til at dykke længere ned, hvis vi skal forstå mødeformålet, og hvordan egenskaben passer ind i det.”
– Steen Møller
Indtil videre har vi fat i 3 egenskaber:
- Hestesko
- Croissanter
- Poweryoga
Hvilke egenskaber er der til dit møde?
Hesteskoen gør, at I kan se hinanden i øjnene fra alle vinkler. Men I får jo rigtig meget gulvplads i midten af rummet, hvor I kan bevæge jer.
Hvilken fordel har din chef fået øje på?
Udbytte: Hvad får du ud af det?
Udbyttet er det absolut vigtigste. Vi skal finde ud af, hvilket udbytte der er relevant. Og det skal vi gøre med spørgsmål.
Hvad får du ud af det?
I vores lille kongerige er vi nok en smule reserverede. Vi blander os i hvert fald sjældent i andres behov og ønsker. Det kommer jo ikke os ved.
Men det bliver det nødt til, hvis vi vil planlægge et godt og relevant møde!
Du kan stille disse spørgsmål:
- Hvad får vi ud af at se hinanden i øjnene?
- Hvad får vi ud af at komme væk fra hverdagsmaden?
- Hvad får vi ud af, at deltagerne prøver noget, de aldrig har prøvet før?
Enten en følelse eller noget logisk. Prøv at få kogt udbyttet ned til ét enkeltstående ord. Så kan du nemt samle forskellige udbytter sammen, der taler til de samme følelser.
Lad os se på vores 3 udbytter. Vi kan knytte nogle følelser i stikord til dem.
- Vi bliver mere tilstede under mødet (nærvær)
- Vi forkæler os selv, fordi vi fortjener det (anerkendelse)
- Vi føler os lidt vigtigere, end vi gør i hverdagen (prestige)
Og hvorfor er det smart?
Jo, for hvis vi tænker, at mødet skal skabe rigtig meget nærvær, så kan vi jo prioritere egenskaber, der taler til det.
Det er så enormt vigtigt, at man fokuserer på udbyttet.
Hvis det vigtige er, at alle skal føle nærvær ved en workshop, så er det jo egentlig ligegyldigt, om I sidder i hestesko, ved blokbord eller i cirkel. Og så er der pludselig en masse åbne muligheder, som måske passer bedre til mødeformålet. Derfor er skal I altid starte med at snakke om udbyttet.
Nu er du klar til at udfylde dine egne EFU’er – find modellen i det originale blogindlæg her.
Forfatter: Kristoffer Thrane fra Sonnerupgaard Gods
Kontakt os hos Danske Konferencecentre for booking af dit næste møde og sparring om blandt andet bordopstilling.