KATEGORI: Partnernyheder

Inspirationsoplæg med Bastian Overgaard

12. March 2024
Ditte Rønne Jakobsen

Vil du have nøglen til effektive, nærværende og energifyldte møder? Bliver du også udsat for distraktioner, overflødig information og mennesker, der ikke kan stoppe deres egen talestrøm? Så er dette oplæg noget for dig! Skanderborg Park inviterer dig til Inspirationsoplæg med Bastian Overgaard torsdag den 25. april.

Hør om de 7 skridt til bedre kommunikation, samarbejde og fokus i dine møder. Torsdag d. 25. april har Skanderborg Park glæden af at kunne tilbyde et inspirationsoplæg med Bastian Overgaard, som er kendt for sine visionære, underholdende og vigtige pointer om støj, snak og stilhed.

Om oplægget
Med indsigter fra sprog-, hjerne- og adfærdsforskning giver Bastian et kvalificeret bud på en mere bæredygtig mødekultur, og viser inspirerende cases fra organisationer, der har styrket produktiviteten, nærværet og den mentale trivsel ved at slå huller i støjen. I oplægget stiller han skarpt på de økonomiske og menneskelige omkostninger ved traditionelle mødeformer og introducerer en helt ny måde at anskue effektiv kommunikation. Bastian afslører, hvordan dynamisk brug af stilhed kan hæve den kollektive intelligens i en gruppe, skabe fremdrift og frigive tid i en travl hverdag med mange møder. Gå hjem med konkret inspiration til at skabe støjfri møder og styrke din egen kommunikation og mentale trivsel.

Om Bastian Overgaard
Bastian er ledelsesrådgiver, forfatter og en efterspurgt foredragsholder. Hans støjfri metoder er omtalt i bl.a. Børsen, Berlingske Business, og DR TV-Avisen. Metoderne anvendes af bl.a. Novo Nordisk, Ørsted og Region Midtjylland og er beskrevet i Bastians anmelderroste bog ”Støjfri Ledelse”, som udkom på Akademisk Forlag i 2021. Han er desuden aktuel med børnebogen “Øret, der ville finde sin ven”, som giver børn et sundt og trygt forhold til stilhed.

Dato: 25. april 9-10.30 (morgenmad fra kl. 8.00-9.00)
Sted: Skanderborg Park
Tilmeldning: Via dette link her: https://event.it/skanderborgpark/event/05xp9c/register

Det er gratis at deltage.

Læs mere om Skanderborg Park her på deres profil hos Danske Konferencecentre.

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG