KATEGORI: Partnernyheder

Kaløvig Badehotel er ny partner hos Danske Konferencecentre

29. October 2017
Ditte Rønne Jakobsen

Oplev den maritime stemning i de smukke omgivelser på Kaløvig havn, når du afholder dit næste arrangement på Kaløvig Badehotel. Badehotellet byder på en perfekt kombination af skønne naturomgivelser og professionelle rammer, hvilket bidrager til et afslappet og stressfrit miljø for gæsterne.

Et lille paradis tæt på Aarhus

Badehotellet ligger knap 20 kilometer nord for Aarhus, lige ud til bugten og med Mols Bjerge i baggrunden – et lille paradis beliggende i den stemningsfulde bådehavn. Tæt på havnen ligger en hvid sandstrand, hvor gæsterne kan tage sig en dukkert om sommeren eller plukke havtorn om efteråret, hvis de trænger til lidt luft i pausen.

Professionelle rammer

Kaløvig Badehotel har 3 lyse plenumlokaler med havudsigt og plads til max 220 personer i stolerækker, samt 2 andre mødelokaler og 5 grupperum med varierende kapacitet. Konferencefaciliteterne er udstyret med morderne lyd, lys og AV-udstyr, så du er sikker på, at din konference forløber, som den skal.

Kursister spiser i den maritime og hyggelige restaurant, med mindre andet er aftalt. En opgradering på den kulinariske side kan byde på f.eks. luksusbrunch, gourmetfrokost, aftenmenu, grillarrangementer eller mad under åben himmel ved bål.

Hvis I har behov for at overnatte, har badehotellet 20 dobbeltværelser med udsigt til hav og havn. Desuden er der gratis parkeringspladser lige ved døren.

Aktiviteter til lands, til vands eller i luften

Omgivet af vand og grønne områder er der rig mulighed for aktiviteter på vandet eller i de grønne omgivelser. Det kunne f.eks. være en gåtur i lagunen eller teambuildingaktiviteter til lands, til vands eller i luften. Stedets eventkoordinator står altid klar til at hjælpe med planlægningen.

Du kan læse mere om Kaløvig Badehotel lige her. Du er selvfølgelig velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker et gratis og uforpligtende tilbud.

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG