KATEGORI: Partnernyheder

Kender du ODEON Business Bar?

5. June 2019
Ditte Rønne Jakobsen

Netværk, musik og fredagsbar er hovedkomponenterne i ODEON’s populære Business Bar. Én gang om måneden samles folk fra Odenses Erhvervsliv kl. 15.30 til et aktuelt fagligt oplæg på 20 minutter og derefter lækker jazz i en time og fri bar. Folk kan komme og tale sammen på kryds og tværs af virksomheder, foreninger, klubber osv. og skabe en form for fællesskab omkring dette.

ODEONs Business Bar byder på et inspirerende oplæg, og derefter er der fredagsbar med rig mulighed for at udvide dit professionelle netværk i et afslappet og uformelt miljø. Hvad enten man ønsker at finde nye samarbejdspartnere, flere at sparre med, eller bare har lyst til en kold cola i godt selskab, er man hjertelig velkommen.

Når man møder personer fra andre virksomheder til konferencer, messer, aftalte møder eller lignende, er betingelserne noget anderledes end Business Bar konceptet. Man mødes i et lidt strammere erhvervsøjemed, og det er ikke i disse tilfælde, at man lærer hinanden at kende eller får skabt det tillidsforhold, der senere kan udvikle sig til et samarbejde. Førend tillid opstår, skal der et mere afstresset og behageligt miljø til, rolige nerver, færre forstyrrelser og måske lidt koldt til ganen. Det er cirka sådan et ’networking safe space’ kan beskrives – og det er lige præcis det, ODEON ønsker at skabe for alle. Et sted, hvor du er i stand til at være dig selv og ikke nødvendigvis behøver at tage din arbejdstitel med – og gerne må trække skjorten op ad bukserne.

Næste Business Bar er fredag d. 14. juni kl. 15.30-18.00 på ODEON.

Eva Pasgaard, Sales and Partner Manager hos Down The Drain Group, taler denne gang om udviklingen af Odenses egen festival – Tinderbox!

De faglige oplæg er forskellige fra gang til gang. Der har blandt andet været oplæg om de 17 verdensmål, godt arbejdsmiljø, investering i de sociale medier, og tidligere borgmester Anker Boye har fortalt om ”Det nye Odense”.

Arrangementet er gratis – læs mere her.

Se ODEONs mødelokaler og faciliteter her eller kontakt os hos Danske Konferencecentre for booking.

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG