Konferenceaktiviteter behøver ikke koste en formue
Der skal andet og mere end gode lokaler og faciliteter til, for at din konference bliver en succes. På KolleKolle få kilometer nord for København er der rum til dialog både ude og inde og masser af muligheder for aktiviteter, der kan lette hjernen og aktivere kroppen.
Det behøver ikke at slå bunden ud af konferencebudgettet, når der er behov for lidt afveksling, teambuilding og fysisk aktivitet. På KolleKolle er der flere billige, og endda gratis, aktiviteter. Når gæsterne har brug for en pause fra de femstjernede konferencefaciliteter byder naturen, og masser af muligheder, sig til lige uden for døren.
KolleKolle ligger smukt omkranset af skov og marker ned til Furesøen nord for København. Så det er ikke underligt, at det femstjernede hotel, kusus- og konferencecenter har sloganet “rum til dialog”. Her er både plads, lys og luft, og det udnytter KolleKolle både ude og inde. Både indretning og omgivelser indbyder til dialog, også uden for det fastlagte møde- eller konferenceprogram.
Nørreskov-udfordringen
KolleKolles professionelle team har endda udviklet deres, og stedets, helt egen teambuilding-aktivitet: Nørreskov-udfordringen. Deltagerne bliver inddelt i hold og udstyret med en rygsæk, der indeholder de remedier, der skal til, for at klare udfordringerne i Nørreskoven.
Skoven ligger nabo til konferencecentret, og på turen skal holdene blandt andet besvare en række spørgsmål og gennemføre øvelser, der udfordrer dem på både kreativitet, samarbejdsevner og viden. Der er naturligvis en præmie til det hold, der klarer sig bedst gennem udfordringerne.
Nørreskov-udfordringen tager ca. 3 timer at gennemføre og koster 75 kr. pr. deltager. Det bliver med andre ord ikke den aktivitet, der vælter budgettet, men den kan være med til at gøre mødet eller konferencen til en ekstra god oplevelse.
Soft Golf og udendørs møderum
På de store græsplæner omkring KolleKolle er der også muligheder for at spille gold. Soft Golf, vel at mærke. Bolden er let, og hullerne store, så det kræver absolut ingen forudgående kendskab eller færdigheder til rigtig golf for at være med. Aktiviteten er oven i købet ganske gratis.
Hvis I vil have det optimale ud af de smukke rammer omkring KolleKolle kan I prøve at holde dele af mødet eller konferencen i de to udendørs møderum, hvor der er så højt til loftet, som der overhovedet kan blive. Så selvom det foregår i den friske luft, kan det sagtens være fagligt.
Her kan du læse meget mere om KolleKolle og de mange andre aktivitetsmuligheder. Og tøv ikke med at kontakte os, hvis du vil høre nærmere eller booke dit næste arrangement.