KATEGORI: Partnernyheder

Konferencegæster jagter 22 grønne severinere

14. September 2017
Ditte Rønne Jakobsen

Indrømmet. Det er muligvis den mest kryptiske overskrift, vi har haft i nyhedsbrevet til dato. Men det her er heller ikke en helt almindelig historie. Den handler om 22 små, grønne stentøjsfigurer, som gæsterne på kursus- og konferencecentret Severin har en masse sjov ud af at lede efter.

 

På kursus- og konferencecentret Severin, kalder medarbejderne sig selv for severinere. Et specielt folkefærd, der gør det til en ekstra god oplevelse at være gæst på Severin.

Severinere er det helt særligt folkefærd, der arbejder på et af landets ældste kursus- og konferencecentre, Severin ved Middelfart. Derfor er det så specielt at være gæst på Severin. Men Severinerne har også nogle hjælpere. De grønne Severinere. Og de har hver især sin helt egen unikke historie.

Rødder i andelstanken og Brugsbevægelsen

Og Severin er ikke noget helt almindeligt konferencecenter. Stedet har solide rødder i andelstanken og Brugsbevægelsen, og historien som andelsskole fra 1932 lever i bedste velgående.

Historien har blandt andet affødt fortællingen om severinernes hjælpere, de grønne severinere, i skikkelse af 22 stentøjsfigurer, som er lavet af den lokale kunstner Freddy Sejersen. De små, grønne figurer er placeret rundt omkring på Severin, og på hjemmesiden kan man læse en lille historie om hver af dem.

Navnene er fiktive, men historierne om dem, er alle sammen inspireret af mennesker med tilknytning til Severin og til andelsbevægelsen. Som for eksempel historien om Susan og John:

“De mødte hinanden for snart 27 år siden, da de var på Andelsskolen sammen. De arbejder begge stadig i Brugsen. Julie klarer regnskabet, og Kasper står for delikatesse-afdelingen.”

Gæsterne jagter de grønne severinere

Og det, der begyndte som en lille, finurlig kunstudstilling, har udviklet sig til lidt af en dille blandt Severins gæster. Der er nemlig gået sport i, hvor mange af de 22 grønne severinere, man kan finde, når der er en pause i kurset, konferencen eller mødet.

Du kan også læse mere om Severin lige her, og du kan selvfølgelig kontakte os, hvis du og dine konferencedeltagere skal med på jagt efter de små grønne figurer.

 

 

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG