Konferencehotellet KolleKolle og KbhTeambuilding nu under samme tag
Konferencehotellet KolleKolle i Værløse nord for København byder den kendte teambuilding virksomhed KbhTeambuilding velkommen som nye lejere i huset. KbhTeambuilding skal være med til gøre det endnu lettere for konferencehotellets mange mødegæster at arrangere alle former for teambuilding i løbet af deres møder eller konferencer på KolleKolle. De to virksomheder har allerede et godt samarbejde, og nu giver de deres kunder en optimal løsning, hvor KolleKolle har rammerne og KbhTeambuilding leverer teambuilding indholdet til kunden.
Med teambuilding kompetence i eget hus gør vi det let for mødebookerne
KolleKolles smukke beliggenhed i naturskønne omgivelser ned til Furesø danner hvert år ramme om en lang række møder og konferencer med fokus på udendørs aktiviteter, hvor teambuilding er omdrejningspunktet for mødet eller konferencen. Med KbhTeambuilding i eget hus, imødekommer KolleKolle et stadigt stigende behov hos deres mødegæster. Berit K. Leth, hoteldirektør på KolleKolle fortæller:
– Vi har gennem de seneste år oplevet en stigende efterspørgsel og et øget ønske hos vores mødegæster om at inkludere teambuilding som en del af mødet. Det kan være øvelser, som foregår indendørs i vores mødelokaler eller andre steder på hotellet, men langt største parten af teambuilding øvelserne foregår i den skønne natur, som omgiver KolleKolle. KbhTeambuiding arbejder rigtig meget med at inddrage naturen i deres forskellige teambuilding aktiviteter og dette passer perfekt til vores filosofi hos KolleKolle, hvor naturen også et bærende element, udtaler Berit K. Leth.
KbhTeambuilding vil inspirere til fællesskab uden for de vante kontorrammer
Virksomheden KbhTeambuilding så dagens lys tilbage i 2016, hvor man på daværende tidspunkt primært henvendte sig til eventbranchen med forskellige aktiviteter. Men ret så hurtigt fandt man ud af, at det er hos mødestedernes kunder, nemlig virksomhederne, at behovet for teambuilding er størst. Man har siden etableringen af KbhTeambuilding haft travlt med at udvikle virksomheden, så den i dag tilbyder en lang række teambuilding øvelser og aktiviteter og hjælper kunden med idéudvikling, planlægning, eksekvering og alt praktisk omkring et arrangement med teambuilding, som det bærende element. Jonas Vergo har siden 2017 været partner og direktør for KbhTeambuilding, han fortæller om tankerne bag indflytningen hos KolleKolle:
– Hos KbhTeambuilding er en af vores vigtigste målsætninger at være med til at give vores kunder de helt rigtige rammer, hvor de kan være aktive sammen og hvor de samtidig slapper af på en ny måde væk fra deres vante rammer. Her spiller naturen en afgørende rolle og omgivelserne hos KolleKolle passer perfekt til disse formål. Det vigtige for os er også, at vi nu kan tilbyde vores kunder en enkelt kontaktperson, som hjælper dem hele vejen igennem planlægningen og afviklingen af et givent arrangement. KbhTeambuilding stiller med instruktører, som guider kunden mht. teambuildingen og KolleKolles medarbejdere står for det praktiske i forhold til rammerne, forplejningen og evt. overnatning, alt i alt en optimal helhedsoplevelse for vores fælles kunder, udtaler Jonas Vergo.
En win, win løsning for mødebookerne
Når man fremover booker konferencer eller møder på KolleKolle og ønsker at inkludere teambuilding i konferenceprogrammet, så slipper man for en masse koordineringsarbejde og sparer dermed egen tid og ressourcer. Man skal ikke selv kontakte et teambuildingfirma, finde et passende sted for konference og planlægge en masse praktiske detaljer. Fremover vil man som mødebooker kunne booke en ”fuld entreprise” – nemlig mødested, teambuilding, forplejning etc. håndteret af et professionelt team fra både KolleKolle og KbhTeambuilding.
Læs om KolleKolle og deres mødefaciliteter her eller kontakt Danske Konferencecentre for booking og rådgivning.