KATEGORI: Partnernyheder

Kurhotel Skodsborg er ny partner hos Danske Konferencecentre

3. July 2023
Ditte Rønne Jakobsen

Velkommen til Kurhotel Skodsborg! Lad de naturskønne og historiske omgivelser mellem skov og vand danne rammerne om en helt særlig mødeoplevelse. Som mødegæst har du gratis adgang til det skønne spaområde og kan frit deltage på hold såsom yoga, Cross, TRX og saunagus.

Træd indenfor og bliv mødt af et moderne spahotel med alle muligheder for at dyrke nuet og nyde det bedste i livet – også når du holder møde. 

Kurhotel Skodsborg råder over 16 fleksible konference- og mødelokaler med plads til grupper fra 4 til 120 personer. Hotellets 96 værelser er indbydende og enkle, indrettet med et moderne design, skønne materialer og et ønske om at skabe en følelse af hjemlighed. Her kan du nyde mere end bare en overnatning – oplev wellness og velvære i særklasse og mærk afslapning, genopladning og nydelse i skønne omgivelser. Forkæl jer selv med skøn gastronomi lige fra den lette morgenmad, energigivende frokost, den søde eftermiddags-treat til en udsøgt middag om aftenen.

Blandt de lyse og luftige rammer kan I også gå på opdagelse på den private strand med tilhørende badebro, nyde wellness og velvære i den prisvindende Spa eller samle ekstra energi i hotellets fitnesscenter eller til en af de mange populære holdtræninger. 

Kurhotel Skodsborg ligger lidt nord for København, og det er nemt at finde hertil uanset dit foretrukne transportmiddel. Er du i bil, råder kurhotellet over 200 gratis parkeringspladser i gadeplan og tilbyder opladning til elbiler. Parkering skal registreres i receptionen.

Kommer du med toget, ligger htoellet ca. 10 minutters gang fra Skodsborg Station. Transporttiden med tog er ca. 20 minutter fra Københavns Hovedbanegård/Nørreport.

Læs mere om Kurhotel Skodsborg og se flere billeder på deres profil her.

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG