Mads Mikkelsen på cykeltur i Laden på Sonnerupgaard Gods

16. april 2019
Ditte Rønne Jakobsen

Laden på Sonnerupgaard Gods har fået sine 15 minutters – eller i hvert fald 15 sekunders – berømmelse som bageri i den nye Carlsberg-reklame med Mads Mikkelsen.

Carlsberg skulle bruge et klassisk bageri til deres reklamefilm, og her passede den velbevarede lade fra 1877 perfekt. Laden er godsets perle og danner ofte rammerne om store konferencer og selskaber med sit autentiske look. I filmen måtte Laden dog gennemgå en makeover, så den lignede et gammelt, dansk bageri.

Imellem optagelserne kiggede den verdenskendte dansker lidt rundt i Laden. Så gik han stille og roligt hen til godsejer Anders, som fik et venligt klap på skulderen efterfulgt af ordene: “Det er fandme et fint sted, du har her”.

Sonnerupgaard Gods har filmet bag-om-scenerne, hvor produktionsholdet fortæller lidt om, hvorfor de valgte Laden. Laden levede blandt andet op til forestillingen om et romantisk og rustikt lokale fra 1800-tallet. Godsejer Anders fortæller også om hans reaktion, da han fik opringningen om reklamefilmen.  

Har du lyst til at holde din næste konference i Laden?

Laden har plads til op til 500 siddende gæster og har adgang til sø, voldgrav samt gangbro. Sonnerupgaard Gods ligger idyllisk placeret i Hvalsø lidt uden for Roskilde og motorvej E20 og E21 går næsten lige til døren. Området er naturskønt, og godsets 220 hektar fordeles på park, skov, eng og marker med rig mulighed for udendørsaktiviteter.

Læs mere om mødefaciliteter og muligheder for teambuilding på Sonnerupgaard Gods her eller kontakt os hos Danske Konferencecentre for sparring.

 
VIL DU KONTAKTES? – DET ER HELT UFORPLIGTENDE & NEMT