Marienlyst Strandhotel: “Vi fornyer gæsteoplevelsen”
I tirsdags blev det afsløret, at Marienlyst er kåret som Danmarks stærkeste brand inden for møder, events og konferencer. Det er 4. gang, at Marienlyst vinder denne pris – og lykkedes desuden også med at ende på førstepladsen, når det kommer til at levere Unikke Oplevelser, samt i top 3 i både ”God Mad”-kategorien og ”Dygtig sparringspartner”-kategorien. Undersøgelsen er udført af MyResearch i samarbejde med Danske Konferencecentre og tager udgangspunkt i de allerstørste kunder inden for denne kategori.
”Først og fremmest er jeg så imponeret over hele mit team her på Marienlyst! At de formår at levere Danmarks bedste detaljer, forretningssans, mødeoplevelser og god mad i hele fire år overrasker mig ikke, men gør mig meget, meget stolt. At undersøgelsen er gennemført med en sådan bredde og dybde bekræfter os i, at erhvervslivet og kunder i alle brancher ser det samme som os – at møder, fester og konferencer kan blive afholdt i den højeste kvalitet og levere stor værdi for virksomheder og organisationer.” siger Michael Lauritsen adm. direktør på Marienlyst.
Der er i alt 52 forskellige venues i Danmark, der har deltaget i undersøgelsen, og med udgangspunkt i spørgsmålet om, hvilket brand, der er det stærkeste, lykkes det nu igen for Marienlyst at indtage førstepladsen. Marienlyst har gennemgået en stor forvandling i 2022, hvor der er bygget yderligere mødelokaler og i alt xxx nye lokaler. Derudover er lobby, barer og nye playgrounds blevet fornyet med fokus på møde- og konferencegæster samt leisuregæster. Alt står nu klart, og Marienlyst er klar til næste skridt i sin udvikling med bl.a. ny poolclub og flere områder, der har til formål at gøre strandhotellet til en total oplevelsesdestination for både Danmark og Nordeuropa.
”De priser og placeringer, vi får i denne store undersøgelse er et bevis på, hvad vi også ser i vores egne gæsteundersøgelser – vores gæster sætter pris på, at vi fornyer oplevelsen, og at man som gæst bliver set og lyttet til, samtidig med at vi gøre brug af den royalistiske og smukke historie, som findes her ved havet og i vores bygninger. Jeg og hele teamet her glæder os så meget til at vise møde-, konference- og den private gæst vores kommende nyheder i form af flere pools, flere aktiviteter, musik, events og endnu bedre madoplevelser.” fortsætter Michael Lauritsen.
De vundne priser vil naturligvis blive fejret af Marienlysts 270 medarbejdere med kager og kaffe i løbet af den kommende uge.
Fakta om undersøgelsen:
- 52 venues i Danmark
- Marienlyst vinder førstepræmien som det stærkeste brand for fjerde år i træk og førstepræmien for kategorien “Unikke Oplevelser”
- Yderligere top 3-placeringer i kategorierne “Dygtig sparringspartner” og “God mad”.
- 857 mødeplanlæggere har besvaret undersøgelsen
- Undersøgelsesvirksomheden MyResearch har gennemført undersøgelsen i samarbejde med Danske Konferencecentre
Læs mere om Marienlyst Strandhotel her på deres profil her.