MBK overtager børneteater og får nyt lokale til 150 pers
Da Zangenberg børneteater flyttede ud fra stueetagen i MBK’s bygning i Pilestræde, kunne MBK udvide endnu engang og få et stort lokale med højt til loftet og plads til 150 gæster.
MBK har udvidet med endnu en etage. Hver gang en nabo flytter fra Pilestræde 61 ved Rundetårn, kan MBK indtage en etage mere og skabe endnu flere unikke, kreative lokaler.
Men denne gang var udvidelsen en stor udfordring. Zangenberg børneteater havde ligget i huset siden 2006, så alle lofter, gulve og vægge skulle rives ned, og der skulle installeres et kæmpe ventilationsanlæg med luftudskiftning 9 gange i minuttet.
Det gav til gengæld mulighed for at opbygge helt nye 3-dobbelte vægge med indbyggede kunstmonter og alle mulige lyseffekter, som giver en helt speciel atmosfære i de nye lokaler med højt til loftet og plads til 150 gæster.
MBKs direktør Michael Brorsen, der også er kunstner, startede helt fra bunden med indretningen og arbejdede til midnat hver dag i et halvt år, for at skabe et virkeligt lækkert stort konferencelokale i centrum af København, med farverig og spændende kunst, som er helt unikt.
MBK er stadigt en hemmelighed for mange, selvom de ligger lige ved Rundetårn i centrum af København. Til gengæld vokser kredsen af loyale kunder, og MBK ligger helt i toppen af Trustpilot med fantastisk mange gode anmeldelser.
Se flere billeder af de kreative lokaler og læs om MBK lige her. Er du nysgerrig efter kreative og innovative mødelokaler, så er du velkommen til at kontakte vores ekspertteam i Danske Konferencecentre her.