KATEGORI: Partnernyheder

Munkebjerg Hotel: Book fremtidens mødelokale

5. October 2023
Ditte Rønne Jakobsen

“Evergreen” er Munkebjerg´s bud på fremtidens mødelokale. Et møde- og selskabslokale designet med gyldent og lyddæmpende silketapet på samtlige vægge, prismelysekroner i loftet, egen terrasse og et loungeområde med egen bar beklædt med sort marmor.

“Sammen med indretningsarkitekt Michael Mammen har vi gjort os umage for at skabe en atmosfære i det nye Evergreen, der bygger på alt det, vi tror på: smukke, stilfulde og afslappede rammer forenet med moderne teknik. Og vi synes, det er lykkedes os at skabe et nyt mødelokale, hvor alle har mulighed for at slappe af, føle sig hjemme og samtidig endda være på arbejde,” smiler Danny Rithaphorn, AV-chef på Munkebjerg Hotel. Han uddyber:

”Flere og flere gæster efterspørger muligheden for Teams-møder og streaming, og med det nye Evergreen imødekommer Munkebjerg efterspørgslen efter et mødelokale, der favner hele det teknologiske setup, der skal til. Det betyder, at alle, der deltager i et onlinemøde, ser og hører alt, som var de her fysisk. Uanset om der er 50 eller 110 gæster tilkoblet, er der ingen i Evergreen, der bliver overset,” forklarer Danny Rithaphorn.

Men hvad er det så, der gør Evergreen til fremtidens mødelokale?
Munkebjerg har fundet en ny ”hjerne”, som operativt kan betjene hele hotellet superenkelt.

Teknologien er den nyeste og en af de absolut mest innovative, men når først gæsten får det tekniske setup mellem hænderne, er det meget enkelt og intuitivt for enhver at betjene. En Munkebjerg-medarbejder introducerer med lethed gæsterne for systemet, som blandt andet består af en Full HD LED-skærm på 4,8 x 1,35 meter, digitalt whiteboard samt intelligente mikrofoner, højtalere og Q-SYS-kameraer.

Se video herunder og læs mere om mødefaciliteter på Munkebjerg Hotel lige her.

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG