KATEGORI: Partnernyheder

Næsseslottet åbner op for booking af ”Biblioteket” som møderum

9. August 2023
Ditte Rønne Jakobsen

På Næsseslottet gør de klar til en travl sensommer og et efterår med mange møder og arrangementer både inde og ude. Derfor har slottet også valgt at åbne op for bookinger i ”Biblioteket” som er det fredfyldte hjørne af slottet.

Som slotsfruen udtaler ”jeg har med stolthed og glæde set frem til at annoncere at vi har et nyt mødelokale på slottet. Det gamle Bibliotek var der man i fordums tid dykkede ned i historien, kulturen, filosofien og tænkte frem i tiden. Akkurat som vores gæster i dag kan opleve det historiske vingesus med fremtidens agenda på mødebordet”

Når du gør din entre på Næsseslottet, er der direkte vue til Pejsestuen som ligger i hjertet af slottet. I et fredfyldt hjørne en suite til Pejsestuen og Jagtstuen finder du Biblioteket. Dette skønne møderum kan blive rammen om dit næste møde eller arrangement på Næsseslottet. 

På alle årstider er der det smukkeste lysindfald med udsigt til skov og have som baggrundstæppe. Mod øst kan man i sigtelinjen ane ”Søjlen til ære for handel og søfart” i norsk marmor fra 1784. Den sidste inskription sammenfatter på vidunderlig vis hele tidsånden, før den danske storhandels undergang: Til ære for handelen og søfarten, som under en viis og mild regerings indflydelse og beskyttelse gav mig evne at forskønne dette sted og forbedre dets agres dyrkning.

I Biblioteket mærker du også det historiske vingesus med original stuk, ornamenter, høje marmorerede paneler, opsatser, originale egetræsplanker og ikke mindst den gamle brændeovn med keramikkakler tiltrækker beundrende blikke.

I forbindelse med dagsmøde kan man booke pejsestuen en suite som breakoutroom. Det er naturligvis også et oplagt sted at holde pause. Ved større arrangementer kan alle 3 lokaler udlejes i kombination til møde, middag og festligheder.

Biblioteket kan anvendes til:

-30 personer om et stort mødebord (dagsmøder, middage mv)

-40 personer i biografopstilling

-50 gæster til reception, networking, gå-hjem-møde mv

-Showroom, fotoshoot og galleri/fernisering

Vi åbner op for booking af ”Biblioteket” fra 1. september 2023.

Læs mere om Næsseslottet her på deres profil.

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG