Nordstern skal stå for det nye hotelbyggeri ved ToRVEhallerne i Vejl
Nordstern har indgået aftale med Ejendomsselskabet Select Development, om en omfattende udvidelse af hotelkapaciteten os ToRVEhallerne i Vejle. ToRVEhallerne rummer i dag 74 dobbeltværelser og får med udvidelsen tilføjet yderligere 87 værelser. Udvidelsen er tegnet af Arkitema og VITA.
Med udvidelsen får ToRVEhallerne den største kapacitet af hotelværelser i Vejle og nærområdet. ToRVEhallerne er dog meget andet end hotelværelser. Det er et multihus, der fungerer som et centrum for byens kulturelle og gastronomiske liv. ToRVEhallerne er kendt for sit store udbud af spisesteder, der serverer alt fra asiatiske, italienske til lokale danske retter.
“Vi ser dette projekt som en fantastisk mulighed for at styrke ToRVEhallernes position som en central destination i Vejle,” siger Terje Thesbjerg, medejer af Select Development og ToRVEhallerne. “Vi ønsker med denne investering at gøre ToRVEhallerne til en endnu mere attraktiv destination for både konference-, forretningsgæster og turister.”
Projektet omfatter nedrivningen af den nuværende parkeringskælder, som vil begynde i maj 2024, hvorefter selve byggeriet forventes igangsat i oktober samme år. I forbindelse med byggeriet bliver der også opført en ny parkeringskælder.
Byggeriet opføres i et tillidsbaseret samarbejde mellem parterne, hvor økonomien føres i åben bog.
”Vi er i Nordstern glade for alle vores samarbejdsrelationer, men projekter som dette, hvor vi sidder på samme side af bordet fra start til slut, er vi altid lidt ekstra glade for. Det betyder meget for projektets tilblivelse, at vi er sammen om både at udvikle og gennemføre projektet og derigennem sikre både den bedste kvalitet og totaløkonomi,” siger Group CEO Torben Modvig.
Den forventede aflevering af det nye hotel er sat til januar 2026.
Fakta:
• Omfang: 87 værelser og parkeringskælder
• Bygherre: Select Development
• Totalentreprenør: Nordstern
• Arkitekt: Arkitema
• Ingeniør: VITA
• Byggestart: oktober 2024
• Byggeslut: januar 2026
For yderligere information kontakt: Marketing- og Kommunikationsdirektør Ditte Hejberg Sorknæs, +45 6057 6516, dhs@nordstern.dk
Direktør Terje H. Thesbjerg, +45 61555101, tht@torvehallerne.dk
Om ToRVEhallerne
ToRVEhallerne, Vejle er et 10.000 kvm stort forlystelsesetablissement, bestående af 3 restauranter, cocktailbar, konferencecenter, kulturhus, et 4-stjernet hotel og Danmarks største lounge, drevet og ejet af Steen B. Jacobsen og Terje Thesbjerg siden 1999.
Læs mere om ToRVEhallerne her og se deres konferencefaciliteter!