KATEGORI: Partnernyheder

Ny restaurantchef skal udvikle gastronomi og vin-events

16. September 2017
Ditte Rønne Jakobsen

Udviklingen af Glostrup Park Hotel, der i 2014 åbnede et helt nyt og eksklusivt konferencecenter, fortsætter. Nu er turen kommet til restaurantaktiviteterne, og derfor har hotellet, der ligger blot 10 min. kørsel fra København, ansat den erfarne restaurant- og vinmand Rasmus Andersen som ny restaurantchef.

 

Glostrup Park Hotel lige uden for København sætter nu fokus på gastronomi og vinevents. En række ny- og ombygninger har givet rammer for nye muligheder i både restauranten La Cocotte og på hotellets cateringaktiviteter.

Der er sket meget på Glostrup Park Hotel de seneste år. Adskillige ny- og ombygninger har givet hotellet et ordentligt løft, ikke mindst på konferencefaciliteterne. I 2014 åbnede Glostrup Park Hotel sit helt nye, moderne konferencecenter i den tilstødende park, og nu gælder det en revitalisering af både gastronomi og services i restauranten.

Ny chef – gammel kending

Det bliver en tidligere ansat, Rasmus Andersen, der kommer tilbage til Glostrup Park Hotel og Restaurant La Cocotte fra en stilling som vinhandler og sommelier hos Erik Sørensen Vine.

Sammen med resten af holdet skal den nye restaurant- og barchef sørge for, at de muligheder, som hotellets nye rammer giver, bliver udnyttet fuldt ud. Det kunne for eksempel betyde intimkoncerter i orangeriets smukke panoramarestaurant og vinsmagninger i kælderen.

Med ansættelsen af Rasmus Andersen har Glostrup Park Hotel nu to sommeliers i huset, idet overtjener David Adelhardt har samme titel. Det giver gode muligheder for vin-events, der både kan foregå i vinkælderen, Orangeriet eller på den overdækkede terrasse.

Du kan læse mere om Glostrup Park Hotel, Orangeriet og Restaurant La Cocotte lige her, og du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere eller booke dit næste arrangement.

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG