NYT KØKKEN PÅ SØRUP HERREGAARD

28. oktober 2019
Ditte Rønne Jakobsen

Efter en brand i køkkenet for over et år siden, er renovering og genetablering af køkkenfaciliteterne i hovedbygningen ved at være på plads.

Siden branden har der været opstillet et mobilt hjælpekøkken til at betjene de mange kursus- og konferencegæster. Løsningen har fungeret, men køkkenchef Brian Rasmussen glæder sig nu til at tage det moderne køkken endeligt i brug.

Sørup Herregaard har to køkkener – ét beliggende i en længe med de store konference- og festlokaler, og ét beliggende i hovedbygningen i tilknytning til selve restauranten – og det er sidstnævnte køkken, der nu er genopbygget.

Restauranten er smukt placeret med udsigt over Svanesøen og parken, og den består af fire lokaler med hvert sit udtryk. Samlet set kan restauranten betjene over 200 gæster, og den bruges også til separate arrangementer i de forskellige lokaler, så det nye køkken er særdeles velkomment.

Sørup Herregaard ligger centralt på Sjælland kun 45 minutter fra København og har 19 møde- og plenumlokaler. Det største lokale kan rumme 400 personer i stolerækker. Herregården ligger omkranset af 700 tdr. smuk park og skov, som indbyder til pauseaktiviteter i det fri. I parken finder du to petanquebaner, en 12-hullers minigolfbane samt løbe- og motionsruter. 

Læs mere om mødefaciliteterne på Sørup Herregård og kontakt os hos Danske Konferencecentre for booking og sparring.

 
VIL DU KONTAKTES? – DET ER HELT UFORPLIGTENDE & NEMT