Nyt mødekoncept med Focus Food og hjernetræning

18. september 2017
Ditte Rønne Jakobsen

Der skal ikke meget til at ødelægge et ellers godt møde eller en udbytterig konference. Dunkle lokaler, en tung frokost, eller teknik der strejker. Detaljerne er vigtige, og derfor har Charlottehaven tænkt dem alle sammen igennem i konceptet Gennemført-Gennemtænkt, som bliver lanceret ved et arrangement d. 22. september.

 

Charlottehaven på Østerbro i København lancerer et nyt koncept, der har fokus på alle detaljer for at sikre gode møder og konferencer. Gennemført-Gennemtænkt, som konceptet hedder, er udviklet i samarbejde med ernæringsekspert og forfatter Michelle Kristensen, der bl.a. er kendt fra TV2. Men det handler ikke kun om mad.

Charlottehavens nye kvalitets- og ernæringskoncept for møder og konferencer, Gennemført-Gennemtænkt, er udviklet for at sikre deltagerne det optimale udbytte af arrangementet. Konceptet rummer syv leveregler, der handler om alt fra indretning af mødelokalet til pauser og forplejning.

Focus Food skal holde energiniveauet oppe

En central del af det nye koncept er Focus Food, som ernæringsekspert og forfatter, Michelle Kristensen, har været med til at udvikle.

“Energiniveauet skal holdes oppe, og hjernen skal kunne være skarp og fokuseret hele dagen – også når du skal hjem. Kostprincipperne er lavet ud fra visionen om at holde dit blodsukker stabilt, fylde dig med en masse grøntsager og give dig gode fedtstoffer, kostfibre og proteiner,” forklarer Michelle Kristensen om Focus Food.

Træning for både krop og hjerne

Konceptet byder også på hjernetræning – både i guided udgave og i form af en lille folder, som er tilgængelig for alle mødedeltagere. Charlottehaven opfordrer samtidig til motion inden eller efter mødet og giver alle mødedeltagere adgang til sine lækre fitnessfaciliteter og pool.

Den nye tankstation lader mobilerne op, og hjælper dermed deltagerne med at holde fokus på mødet. På tankstationen finder man også andre ting, der kan hjælpe deltagerne med at fokusere, bl.a. fidget spinners og læsebriller.

Kom til lancering og hør mere

Hele konceptet bliver lanceret ved et morgenmøde i Charlottehaven fredag den 22. september kl. 8-10 i samarbejde med Michelle Kristensen. Hun præsenterer konceptets syv leveregler og giver inspiration til energifyldte møder og arbejdsdage, når hun fortæller om tankerne bag Focus Food.

Ved arrangementet får deltagerne lækre smagsprøver på Charlottehavens Focus Food-madkoncept, som denne dag byder på morgenenergi med bl.a. myslibarer, frisklavet juice og spændende superfoods, men også et par “syndige” smagsoplevelser fra konditorens hånd.

Deltagerne kan benytte lejligheden til at udveksle erfaringer og netværke med de øvrige deltagere, der vil forlade arrangementet et par timer senere med en lækker goodie-bag fuld af sundhed – og måske enkelte syndere.

Du kan læse mere om Charlottehaven lige her og du kan selvfølgelig kontakte os, hvis du vil vide mere.

Lanceringen af Gennemført-Gennemtænkt er gratis for konference- og mødebookere og festarrangører – tilmeld dig her

 
VIL DU KONTAKTES? – DET ER HELT UFORPLIGTENDE & NEMT