KATEGORI: Partnernyheder

Naturlige konferencer tæt på København

25. August 2017
Ditte Rønne Jakobsen

Sinatur Hotel Frederiksdal er tilbage som partner hos Danske Konferencecentre, og det er vi rigtig glade for. Dels fordi hotellet ligger smukt og centralt placeret mellem Furesø og Bagsværd Sø, dels fordi Sinatur-hotellernes kerneværdier afspejler fire af de væsentligste elementer i enhver vellykket konference: Lokaliteterne, bygningerne, personalet og maden.

 

Naturen er omdrejningspunktet for de seks hoteller i Sinatur-familien, og Hotel Frederiksdal på bredden af Kongeåen og med let adgang til både Lyngby Sø, Furesø og Bagsværd Sø er ingen undtagelse.

Det kan være en udfordring at finde konferencesteder med både smuk natur og en central beliggenhed i forhold til København. Men i Lyngby finder man Sinatur Hotel Frederiksdal, der lever op til begge dele. Det naturlige åndehul ligger få kilometer nord for hovedstaden og er let at komme til med både privat og offentlig transport.

Økologi og klima

Fælles for de seks Sinatur-hoteller er fokus på miljø og klima. Den lille kæde er for eksempel tildelt det økologiske spisemærke i bronze, hvilket betyder, at andelen af økologi i køkkenerne er mellem 30 og 60 pct. Det gælder naturligvis også på Hotel Frederiksdal.

Hotellet har 60 værelser (57 dobbelt- og 3 -enkelt) og 12 konference- og mødelokaler med plads til mellem 4 og 150 personer. Når dagens pligter er overstået, er der udover de kulinariske oplevelser i restauranten også mulighed for at nyde de smukke omgivelser på en række naturskønne løbestier.

Du kan læse mere om Sinatur Hotel Frederiksdal her, og du kan selvfølgelig kontakte os for at høre mere og booke dit arrangement.

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG