Papirfabrikken er ny partner i DKBS
Hotel Papirfabrikken er nyeste skud på stammen hos Danske Konferencecentre – og et oplagt valg for møder, konferencer og events i hjertet af Silkeborg. I en historisk bygning, der emmer af industrielt design og moderne komfort, byder hotellet på fleksible rammer og professionelle faciliteter til enhver anledning.
Det største konferencelokale har plads til op til 150 siddende gæster, og derudover tilbyder hotellet op til seks mindre mødelokaler med kapacitet fra 8 til 36 deltagere. Alle lokaler er udstyret med moderne AV-udstyr, tavle, flipover, lydanlæg, trådløst internet samt papir og kuglepenne – alt, hvad deltagerne har brug for til en produktiv mødedag.
Med sin centrale placering tæt på både natur og byliv, gratis parkering og nem adgang fra motorvej og Aarhus Lufthavn, er Hotel Papirfabrikken et oplagt mødested for deltagere fra hele Midtjylland – særligt Aarhus og Herning.
Mere end møder – aktiviteter, teambuilding og naturoplevelser
Hotel Papirfabrikken tilbyder ikke blot ideelle rammer, men også hjælp til at skabe unikke og mindeværdige oplevelser. Der samarbejdes med nogle af områdets bedste aktører inden for teambuilding og aktiviteter, hvis arrangementet skal krydres med sjove eller styrkende elementer for deltagerne.
Silkeborg er kendt som Danmarks Outdoor Hovedstad, og det mærkes. Med Gudenåen, skove og bakkede landskaber lige udenfor døren er mulighederne mange. Fra kanosejlads og mountainbike til golf, yoga ved søbredden og smukke vandreruter som Silkeruten og Trækstien – her er inspiration og aktivitet lige om hjørnet.
Praktisk info og parkering
Hotellet tilbyder gratis parkering i nærliggende P-hus og områder omkring hotellet. Foran hovedindgangen er der også mulighed for betalingsparkering, og der findes Clever-ladestandere til elbiler, som benyttes efter først-til-mølle-princippet.
Der er desuden gode forbindelser med offentlig transport – og kun 37 minutters kørsel fra Aarhus Lufthavn.




