Pharmakon passer på fremtiden – fokus på madspild

8. august 2019
Ditte Rønne Jakobsen

Pharmakon Konferencecenter har sat fokus på miljø, madspild og økologi. Alle medarbejdere i køkken og restaurant har været på uddannelse. De har udvalgt ti gode ideer, som de har haft størst succes med, og som er brugbare for dig, når du vil reducere madspild.

Madspild = overskud = nyt mad
Medarbejderne i Pharmakons køkken går benhårdt efter at minimere madspild. Madspild er både den færdige mad, som gæster ikke spiser, men også spild i forbindelse med produktion af mad, dvs. det de skærer fra, hælder ud eller på anden måde smider ud.

Pharmakon Konferencecenter er kreativ og producer mange ”sjove” ting af rester, som de normalt smider ud. De har erfaret, at det handler om at fokus flyttes, så vi i vores hverdag tænker: ”Hvad kan jeg bruge det her til?”
Det er faktisk gået sport i at få noget godt ud af køkkenets overskud blandt medarbejderne.

Herunder kan du læse og blive inspireret af nogle af Pharmakons tips og tricks:

De har udvalgt de ti ideer, som de har haft størst succes med, og som samtidig er brugbare for dig, når du vil reducere madspild:

  • Rest af frugt – grov blendes med sirup = frugtsalsa til ost
  • Gulerodsskræller – tilføres syltesukker og ingefær = gulerodsmarmelade
  • Indmad fra meloner – tilføres sukkerlage og fryses = melonsorbet
  • Rest af tomat og peberfrugt – tilføres lidt piskefløde og tomatpuré = tomatsuppe
  • Stok af ananas – tilføres rødløg, chili, æbleeddike, hyldeblomst og rørsukker = ananaschutney
  • Appelsinskaller – tilføres rørsukker, anis og vanilje = orangesauce
  • Æblerester – tilføres eddike og sukker = æbleeddike
  • Grønne stilke fra bredbladet persille – tilføres olie/hvidløg = grøn olie
  • Pæne skræller fra pastinak = bages til rodfrugtchips
  • Pressede halve citroner – tilføres groft salt og olie = syltede citroner til tilbehør til lyst kød
  • Rigtig mange rester udnytter du ved at sylte og fermentere til senere brug.

Bæredygtighed er mange ting, og madspild er en af dem. Vi er stolte over at mange af vores medlemmer arbejder med miljøvenlige initiativer i deres hverdag og inspirerer endnu flere til at gøre det samme.

Læs mere om Pharmakon og deres mødefaciliteter her. Kontakt Danske Konferencecentre for et gratis og uforpligtende tilbud på dit næste mødested.

 
VIL DU KONTAKTES? – DET ER HELT UFORPLIGTENDE & NEMT