KATEGORI: Ikke kategoriseret

Ree Park Safari er ny partner 

24. March 2025
Ditte Rønne Jakobsen

Ree Park tilbyder vilde og inspirerende rammer med masser af muligheder for møde, kursus, konference eller fest. Parken i Ebeltoft strækker sig over 50 hektar smuk natur og er hjemsted for en bred vifte af eksotiske dyr. 

Med moderne faciliteter, lækker forplejning og arrangementer som kombinerer faglighed med unikke naturoplevelser er mulighederne mange for at skabe en skræddersyede oplevelse udover det sædvanlige. I et anderledes miljø med professionelle faciliteter, kan jeres deltagere engageres på en anderledes måde, væk fra vante rammer. 

Ree Park har syv forskellige mødelokaler, der kan rumme alt fra små grupper til store forsamlinger. Hvert kursuslokale i Ree Park har sin egen unikke atmosfære, inspireret af forskellige verdensdele og miljøer. I inspirerende lokaler, hvor det største kan rumme op til 300 personer, kan I planlægge et uforglemmeligt møde tæt på røde pandaer, løver og aber i parken, som er inddelt i fire kontinenter. Muligheder og ønsker om eksklusive oplevelser i dyrenes verden, kan drøftes med arrangementsafdelingen.  

Alle lokalerne er udstyret med moderne AV-udstyr som projektorer, lydanlæg og WiFi, hvilket sikrer, at jeres præsentationer og workshops forløber gnidningsfrit. Udover praktiske faciliteter og kursuslokaler tilbyder Ree Park forplejning på et gastronomisk niveau, med menuer sammensat af dygtige kokke, der laver maden fra bunden med fokus på årstidens råvarer. 

Beliggende tæt på Nordjylland, er Ree Park en oplagt destination for virksomheder i Jylland, der søger en kursusoplevelse, der både inspirerer og engagerer deltagerne. Her kan I krydre jeres dag med både løver og Land Rovers, tilmed med god samvittighed. Ree Park donerer nemlig 25 kvm land til vild natur pr. mødedeltager.  

Er du blevet nysgerrig? Så læs mere her om Ree Park Safari hos Danske Konferencecentre.  

Vi giver dig et gratis og uforpligtende tilbud på dit næste arrangement – indtil tilbud her! 

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG