KATEGORI: Partnernyheder

Rungstedgaard vil have specialister i køkkenet

5. June 2023
Ditte Rønne Jakobsen

Et hold køkkenspecialister, er det, som de hele tiden har fokus på i køkkenet på Rungstedgaard. Det veluddannede køkkenpersonale skal nemlig være med til at sørge for, at gæsterne kommer igen – og ikke mindst sikre sig medarbejdere i udvikling og trivsel.

På Rungstedgaard er deres køkken i konstant udvikling. Det er det for at kunne opretholde en høj standard, så de kan sørge for gastronomi af højeste klasse, når de dagligt byder over 200 konferencegæster – og andre gæster – velkommen i restauranten.

Hotellet vil nemlig have specialister i køkkenet på de forskellige arbejdsområder – og med alt fra morgenmads-, formiddags-, frokost-, eftermiddags- og aftensmadsanretninger, så har hotellet dagligt over 1.000 serveringer af forskellig karakter.

”Vi tror på, at det er super vigtigt, at man som gæst på Rungstedgaard altid bliver mødt af det stærkeste køkkenhold. Kun det bedste er godt nok til vores gæster – derfor skal vi blive ved med at dygtiggøre os, så vi skaber den allerbedste smagsoplevelse hver gang, så gæsterne kommer igen,” siger Jan Vestergaard, der er køkkenchef på Rungstedgaard.

Et køkkenhold i udvikling

Med sig i køkkenet har han et hold af kompetente og veluddannede kræfter. Konditoren Ulla er netop ved at færdiggøre sin uddannelse som chocolatier, så hun kan sørge for, at gæsterne får den søde tand tilfredsstillet. De har desuden to sommerliere Jannick og Michael – og fire kolleger mere i gang med uddannelsen – der skal sikre, at vinen understøtter maden og giver gæsterne en helstøbt og fuldendt smagsoplevelse. Konditoren Casper har tilmed en uddannelse indenfor isdesserter, og kokkene Tim og Patrick har taget biavleruddannelsen – og det er kun et lille udvalg af efteruddannelse af hotellets køkkenpersonale. Og er der brug for nye kompetencer og mere uddannelse, så er det noget, at man som arbejdsplads støtter meget op om – og det gælder ikke kun i køkkenet, men hele vejen rundt.

”Vi tror på, at et personale i udvikling også er et personale i trivsel, så det er noget, vi prioriterer meget højt. Vi er utrolig heldige at have kolleger i køkkenet –og generelt på hele hotellet – der har været her i rigtig mange år, hvilket ikke altid er kendetegnende for hotel- og restaurationsbranchen. Jeg tror helt klart, at muligheden for udvikling er en af de store grunde til, at de trives og har lyst til at blive,” afslutter Jan Vestergaard.

Hotellets køkken har de sidste 10 år uddannet ni kokkeelever, og de har haft flere kolleger igennem dele af køkkenlederuddannelsen – ligesom de også har gang i et internt uddannelsesforløb for alle medarbejdere. De har desuden i køkkenet netop fået to regerende europamestre – Caspar og Fredrik – hjem fra USA, hvor de har deltaget i VM i Copper Skillet, som er konferencekokkenes helt store anerkendende pris. Her fik de to dygtige kokke en flot sølvmedalje – så det er et kompetent køkken i udvikling på Rungstedgaard, som konferencegæster og lokale kan nyde godt af.

Læs mere om Rungstedgaard her og kontakt os hos Danske Konferencecentre for booking af mødelokaler.

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG