KATEGORI: Partnernyheder

Rungstedgaards kok kåret som verdens bedste

11. April 2025
Ditte Rønne Jakobsen

På Rungstedgaard har de nu en verdensmester i køkkenet. Hotellets kok, Fredrik Olsson, er netop hjemvendt fra USA efter at være blevet kåret som verdens bedste konferencekok ved verdensmesterskabet i Copper Skillet.

På Rungstedgaard kan de nu glæde sig over at have fået en verdensmester hjem fra USA. Det er hotellets konferencekok og assisterende køkkenchef, Fredrik Olsson, der netop er hjemvendt fra Texas, hvor han i sidste uge deltog i verdensmesterskabet i Copper Skillet. Her var eliten af konferencekokke samlet i byen College Station for at udvælge verdens bedste. Det blev til en sejr til Rungstedgaards kok, Fredrik Olsson, der nu – udover at kunne kalde sig både danmarks- og europamester – tilmed kan skrive verdensmester på sit CV.

En stolt arbejdsplads

Copper Skillet afholdes årligt i USA, hvor vinderne fra de forskellige kontinenter dyster i finalen om verdensmesterskabet. Præmissen for konkurrencen er, at deltagerne først et kvarter før konkurrencens start får at vide, hvilke råvarer de har til rådighed og skal nå at sammensætte en menu for to personer og samle alt, hvad de skal bruge. Efterfølgende har de en halv time til at skabe retterne. Deltagerne har to gasblus, en stegepande, en gryde og et klapbord til rådighed og bliver bedømt på både orden, hygiejne, madspild, udseende og smag.

”Det er en hård disciplin at kunne arbejde under tidspres og primitive forhold på den måde. Det kræver god erfaring i et køkken og et kreativt mindset. Vi er på hotellet ekstremt stolte af Fredriks bedrift. Vi ved alt om, hvor dygtig en kok han er – men vi er utrolig glade for, at verden nu også har fået øje på hans talent,” siger Jan Vestergaard, der er køkkenchef på Rungstedgaard.

Læs mere om mødefaciliteter og se billeder fra Rungstedgaard her!

Få et tilbud på dit næste møde eller konference lige her!

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG