KATEGORI: Inspiration

Sådan sikrer du dig, at du vælger relevant teambuilding

22. August 2023
Ditte Rønne Jakobsen

Markedet for teambuilding er stort, og det vokser kun grundet det positive øgede fokus på medarbejdertrivsel og teambuildingens mange effekter. Jo større markedet bliver, jo sværere kan det være at navigere gennem junglen af mange muligheder. 

Kilde: Teak Teambuilding Sonnerupgaard Gods

Derfor er det vigtigt at være klædt på til at vælge den rette type teambuilding. Med rette mener vi relevant til det formål, du og dine deltagere har. Det er nemlig ikke uvæsentligt. Hvis jeres formål er at udvikle teamets evne til at samarbejde og kommunikere, nytter det ikke at I tager ud og laver en sjov teamdyst, hvor I dyster om point. Omvendt hvis I trænger til en sjov og social dag med fokus på teamånd og relationer, kan det hurtigt blive for tungt med teamudvikling og undervisning i DISC personlighedstypologi. 

Det kan være fornuftigt at reflektere lidt over, hvorfor man egentlig er på udkig efter teambuilding, inden man blindt kaster sig ud i den første og bedste løsning. Når man vælger teambuilding, er der flere faktorer, der er værd at tage højde for. Vi gennemgår i dette blogindlæg de to mest essentielle punkter:

  • Hvem er dine deltagere?
  • Hvad er formålet?

Vi gennemgår det nedenfor, så du bliver klædt på til at vælge den mest relevante form for teambuilding til dig selv og dine kollegaer

Hvem er dine deltagere?

Det er super vigtigt at kigge på, hvem modtagerne af teambuildingen er. Hvilken type mennesker er de? Er det folk, der sidder i samme afdeling, samme virksomhed – eller er det nogen, der møder hinanden for første gang? 

Ud fra svaret på ovenstående, kan du sammen med den teambuilding-facilitator, du vælger at gå med, skræddersy eventet og øvelserne, så de tager højde for dette. Ved nye samarbejder anbefales det, at man fokuserer på at skabe relationer og tryghed. Hvis man arbejder i samme afdeling, men måske arbejder i silo-opdeling, kan man fokuserer mere på øvelser, der udvikler samarbejde og informationsdeling. Hvis deltagerne sidder i samme afdeling, vil I i fællesskab med venue og teambuilding ansvarlige udvælge nogle udviklingsområder, som I ønsker at styrke.

Hvad er formålet?

Er teambuildingen med som et led i en sommerfest eller julefrokost? Eller er der et konkret problem i organisationen, som der skal kigges på og løses? Måske ønsker I blot at blive endnu dygtigere til at kommunikere og samarbejde i afdelingen? 

Afhængig af svaret på ovenstående er det vigtigt at planlægge de rigtige aktiviteter og faciliteringen af øvelserne. Sonnerupgaard Gods anbefaler, at festlig teambuilding skal faciliteres “let”. De vil gerne sende deltagerne hjem med refleksioner og læring, men fællesskabet er højeste prioritet. Derfor faciliterer de ofte denne slags teambuilding som en team-dyst, hvor de skruer op for konkurrence og grin. I den modsatte ende af skalaen har de teamudvikling, hvor man tager de analytiske briller på, og hjælper jer med at udvikle jeres team-kundskaber inden for samarbejde, kommunikation og at arbejde koordineret.

Bliv inspireret til teambuilding og læs mere om Sonnerupgaard Gods her.

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG