KATEGORI: Partnernyheder

Schæffergården tager markant skridt på vej mod bæredygtig hverdag

25. June 2019
Ditte Rønne Jakobsen

Hotel og konferencecenteret Schæffergården i Gentofte er netop blevet tildelt det officielle miljømærke i Norden Svanemærket. Schæffergården er dermed i front for at mindske den samlede miljøbelastning i alle virksomhedens led – fra linnedvask, rengøringsmidler og tryksager til vand og varmeforbrug.

Direktør Peter Feddersen uddyber: ”At blive certificeret med Svanemærket er en helt naturlig udvikling for os. Man kan kalde det en kulmination af lang tids fokus på miljø og bæredygtighed.  Schæffergården har blandt andet haft ”Den grønne nøgle” i en årrække, men vi føler alligevel, at der er noget ekstraordinært over at kunne fremvise Svanemærket. Vi har en køkkenhave på 1400 m2, så det giver god mening at have en skarp holdning til affaldshåndtering, vandforbrug, hvilke kemikalier vi bruger, MSC-mærket fisk, ingen genmodificerede fødevarer osv. Vi mærker samtidig, at vores gæster efterspørger viden om, hvordan vi håndterer miljøspørgsmålene hos os”.

For at opnå Svanemærket skal virksomheden leve op til en række skrappe krav, som er fastsat ud fra et helhedsperspektiv og hvor miljøgevinsten er størst.

Nogle krav er obligatoriske og andre krav er pointkrav, hvor virksomheden gør noget ekstra i forhold til hele virksomhedens ”livscyklus”.

”Vi erkender at fokus på miljø og bæredygtighed er kommet for at blive og derfor tager vi skridtet fuldt ud og bliver ét af de få hotel og konferencecentre i Danmark, der har Svanemærket. Vi er stolte af at komme i mål med certificeringen og vi glæder os til at udvikle os endnu mere i denne retning”, udtaler direktør Peter Feddersen.

Fakta om Svanemærket

Et svanemærket hotel og konferencecenter har været igennem en omfattende certificeringsproces med dokumentation og kontrol af, at det lever op til Svanemærkets skrappe krav. Målet med Svanemærket er at nedbringe den samlede miljøbelastning. Det handler blandt andet om at:

• Begrænse energiforbrug og dermed CO2udslip

• Kildesortere affald og minimere mængden af affald og madspild

• Servere et udvalg af økologiske og vegetariske retter

• Anvende miljømærkede opvaske- og tekstilvaskemidler (mindst 90 %)

• Anvende miljømærkede rengøringsmidler (mindst 80 %)

• Uddanne hele personalet, så alle er engagerede i miljøarbejdet

Læs mere om Schæffergården og deres mødefaciliteter her. Du er velkommen til at kontakte os hos Danske Konferencecentre for booking eller sparring.

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG