KATEGORI: Partnernyheder

Schæffergården genåbnede mandag 15. juni. Dørene åbnes for årets danske sommerferiested

15. June 2020
Ditte Rønne Jakobsen

Det var med stor glæde, at Schæffergården i Gentofte genåbnede mandag den 15. juni for alle gæster, hotelophold samt møde- og konferenceaktiviteter. Schæffergården har holdt lukket på grund af Covid-19 siden medio marts.

“Da Schæffergården åbnede den 15. juni har der ikke været nogle gæster i næsten 3 måneder. Schæffergården er skabt til at være et sted, hvor man mødes, spiser godt og bliver forkælet med høj service. De sidste måneder har været triste og på mange måder helt uvante. Men vi har mødt en helt utrolig opbakning fra gæster, samarbejdspartnere og venner af huset, som har givet os energi til at kigge fremad og få det bedste ud af situationen” udtaler direktør, Peter Feddersen.

Schæffergården har både malet og forskønnet hotellet og samtidig arbejdet hårdt på nye koncepter og rutiner, der er tilpasset den nye virkelighed.

“Vi ser nye muligheder frem for begrænsninger. Jeg kan love, at alle vores medarbejdere står mere end klar til at tage imod gæster igen – vi glæder os”, udtaler Peter Feddersen.

I forbindelse med dit møde på Schæffergården er det oplagt at kombinere dagen med f.eks. den smukke natur i Dyrehaven eller nogle af de populære museer og slotte i Nordsjælland. I kan også lave walk-and-talk i Shæffergårdens egen fredfyldte park og sø og slutte dagen af i Restaurant Wohlert med god mad og drikke.

Schæffergården følger naturligvis fortsat sundhedsmyndighedernes anbefalinger for ansvarlig håndtering af Covid-19, så alle gæster kan føle sig trygge og sikre.

Læs mere om deres mødefaciliteter her.

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG