Severin fejrer 90 års jubilæum!
For 90 år siden, den 3. december 1932, åbnede Andelsskolen i Middelfart dørene for aller første gang, og havde sin indvielsesfest. Derfor vil vi dele nogle billeder fra Andelsskolen og Severins historie med dig.
Den 1. januar 1932 overtog FDB landejendommen »Granly« og 6 ½ Tdr. land af Staurby Skov. Arkitektkontorets leder M. K. Michaelsen gik i gang med at tegne, og forstander L.A. Godsk tilrettelagde sideløbende skoleplanen. Byggeriet begyndte midt i april 1932, og allerede den 13. juli var der grundstensnedlæggelse.
Den 3. december blev skolen indviet, og den 6. januar 1933 begyndte det første elevhold. Det hele var foregået med »amerikansk fart«, som forstander Godsk (til højre på billedet herunder) udtrykte det.
Herunder kan du se højdepunkterne i vores fortælling om Andelsskolen som blev til Severin. Se hvordan vores dejlige sted har vokset sig større – især igennem de sidste 9 år.
Grundstens-nedlæggelsen sommeren 1932
Andelsskolen 1933
Severin 2010
Pejsestue (tidligere forstanderbolig) med nye facadevinduer
Maj 2013
Pejsestuen forvandles til restaurant Udsigten, med plads til 150 gæster
Juni 2013
Nyt indgangsparti og ny reception med facadevinduer til Lillebælt.
Juni 2019
Restaurantkapacitet udvides med Panoramarestaurant med plads til yderligere 150 personer, samt aftenlokale til 80 personer med billard, dart og storskærm.
December 2019
Den gamle røde bygning rives for at gøre plads til ny konferencebygning.
Februar 2021
Den nye konferencebygning er klar, men Coronaen har indtaget Danmark – igen. Men SNART kan Severin sige velkommen til endnu flere gæster, med lokaler der kan huse op til 300 personer. 31 nye værelser står ligeledes klar sidst i 2021.
Efterår 2022
Og sådan ser Severin, Andelsskolen, ud i dag, her på toppen af Middelfart – 90 år efter åbningsdagen, den 3. december 1932.
Og alle os Severinere, gamle som nye, er så stolte over at være en del af den store udvikling som Severin har været igennem.
Severin har i løbet af de sidste måneder lavet en jubilæumsbog, som fortæller hele historien om Andelsskolen og Severin, hvor du også får nogle af de allerbedste opskrifter på salater, kager og brød. Du kan, helt ekstraordinært, købe bogen nu for kr. 249,- inkl. porto. Skriv til Severin for køb af bog.
Læs mere om Severin her på deres profil her hos Danske Konferencecentre.