KATEGORI: Partnernyheder

Skal jeres næste konference/møde have et pift af magi?

4. May 2022
Ditte Rønne Jakobsen

I hjertet af dejlige Nordsjælland – kun 25 minutter fra København – ligger grønne Allerød. Byen er ikke kun kendt for at være en landets grønneste kommuner – det er også her, du finder et arkitektonisk byggeri af international kaliber med magiske omgivelser, der indbyder til de helt store tanker og ro til sjælen på samme tid.

Når du i ro og mag har parkeret din bil på en af de 360 rummelige parkeringspladser eller er stået af bussen lige ved hovedindgangen, bliver du modtaget af et indgangsparti, du sjældent møder. Rindende springvand, høje ficustræer, bronzebelagt panoramaelevator, hyggelige loungeområder og 900 m2 marmorbelagt hall inviterer dig ind i en eventyrlig verden, hvor inspiration og trivsel er i højsæde. 

Konferencelokaler med nyt design, der aspirerer til store tanker og medarbejdertrivsel

I forlængelse af den smukke hall finder du alt, hvad et godt event skal bruge – herunder konferencelokaler, der alle er opdateret til et 2022-look med nye farver, blomster og tidssvarende møblement fra Four Design. Konferencelokalerne er designet med medarbejdertrivsel og komfort i tankerne, så der skulle være god grobund for effektivitet og de store kreative idéer. 

Danmarks måske flotteste amfi auditorium

Har du behov for et rummeligt konferencelokale, der har plads til op til 230 deltagere, er det store flotte amfi auditorium den oplagte ramme for jeres event. De behagelige biografsæder og praktiske borde gør auditoriet oplagt til taler, oplæg, paneldebatter, foredrag mm.

It-service i særklasse

Tilknyttet stedet er en mangeårig it-ekspert med viden indenfor alt fra den daglige support til kompleks it-sikkerhed. Du kan derfor trygt henvende dig med it-spørgsmål. 

Uden mad og drikke dur helten ikke 

Til ethvert event skal der forplejning til. Det er for mange et vigtigt succeskriterie, når et event/konference/møde efterfølgende skal evalueres og bedømmes.

I direkte forlængelse af foyeren mødes du af en hyggelig og moderne restaurant. Farverne er holdt i nordiske nuancer og restauranten emmer af et nyt frisk 2022-look med behagelige læderstole, runde og aflange borde med trælook samt nyt moderne keramisk service. Restaurantens hjerte er det store flotte glastag, hvor lyset strømme ind og giver konferencegæsterne ny energi til dagens øvrige program. 

Er du blevet nysgerrig på at udforske stedet nærmere? Det glade team fra Nordsjællands KonferenceCenter byder hjertens gerne på en kop kaffe og rundvisning.

Se flere billeder og læs mere om Nordsjællands Konferencecenter her.

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG