KATEGORI: Partnernyheder

Skovshoved Hotel er blevet Green Key certificeret

12. August 2020
Ditte Rønne Jakobsen

Skovshoved Hotel blev i maj 2020 Green Key certificeret. Green Key er turismens internationale miljøcertificering. Med Green Key certificeringen lever Skovshoved Hotel op til over 150 kriterier indenfor 13 områder indenfor miljø, bæredygtighed og CSR.

Skovshoved Hotel i Charlottenlund blev i maj måned tildelt miljømærket Green Key, turismens internationale miljøcertificering.

Green Key (Den Grønne Nøgle) er turismens internationale miljømærke, som gives til turistvirksomheder, der gør en ekstra indsats for at beskytte miljøet.

Green Key findes nu på omkring 3000 turistvirksomheder i omkring 60 lande.

Mere end et års arbejde med at implementere mange nye tiltag på hotellet indenfor miljø og bæredygtighed ligger til grund for dette.

Et af de mere synlige initiativer er de nye el-ladestandere, bæredygtige plejeprodukter på værelserne, 95% økologisk morgenmad og bæredygtige aktivitetstilbud til gæsterne.

Herudover er alle værelser blevet forsynet med vandsparebrusere, og alle glødepærer udskiftet til LED. På den mindre synlige side har Skovshoved Hotel fået udarbejdet en energirapport, en affaldsplan og implementeret en ny CSR-politik.

Skovshoved Hotel har plads til både små og store arrangementer på op til 150 mennesker. Hotellet har en unik beliggenhed blot 100 meter fra Skovshoved Havn, badebro til Øresund og en kort gåtur fra Dyrehaven. De har 22 smukt indrettede værelser – flere med balkon og udsigt over vandet

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG