KATEGORI: Partnernyheder

Slotssø Palæet er ny partner hos Danske Konferencecentre

19. July 2022
Ditte Rønne Jakobsen

I hjertet af Hillerød ligger det smukke gamle Slotssø Palæ med en unik udsigt til Frederiksborg Slot. Slotssø Palæet er oprindeligt opført i 1910 som en privat villa for Hr. Teglværksejer Clausen med dagligstue, spisestue og herreværelse. I dag er disse tre værelser slået sammen til en smuk mødesal.

Ved et arrangement på Slotssø Palæet vil det ofte være hallen og pejsestuen, som bruges til velkomst og registrering, hvorefter I bevæger jer ind i salen og mødes af den smukke udsigt til Frederiksborg Slot. Herinde kan I vælge den bordopstilling, som passer bedst til jeres arrangement.

Den store mødesal har plads til 80 personer siddende ved runde borde eller biografopstilling og 100 ved stående event. Ideelt til f.eks. bestyrelsesmøder, generalforsamlinger, dagsmøder og kurser, idet I har palæet helt for jer selv. Med de store vinduer får I et lyst og luftigt lokale med højt til loftet, smukke lysekorner og flot plankegulv. Alle vinduer vender direkte ud mod haven og Frederiksborg Slot, og de franske dobbelte døre giver let adgang til haven, så I nemt kan tage jeres arrangement med uden for.

Slotssø Palæet ligger lige op til Barok haven og Frederiksborg slot, så hvad vil være mere naturligt end at inddrage en gåtur i den smukke have, eller hele vejen omkring søen, når I holder jeres møder på Slotssø Palæet. Haven omkring palæet er ideelt til teambuilding aktiviteter , hvor der er brug for ekstra god plads, eller de små pauser i løbet af dagen, hvor man har brug for lidt frisk luft.

Læs mere og se billeder her om Slotssø Palæet. Kontakt gerne vores bookingeksperter for gratis og uforpligtende tilbud på mødesteder i Dammark.

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG