KATEGORI: Partnernyheder

Stella Maris Hotel de Luxe er ny partner hos Danske Konferencecentre

29. January 2018
Ditte Rønne Jakobsen

Hvis du vil opleve sydfynsk charme og lækre konferencefaciliteter, er Stella Maris Hotel de Luxe et oplagt valg. Med hotellets placering ned til Svendborg Sund får du den smukkeste udsigt i naturskønne omgivelser, som kombineret med enestående gastronomi giver dine gæster en fantastisk oplevelse.

Hos Stella Maris Hotel de Luxe kan du afholde møder og konferencer med op til 80 deltagere, og ønsker I at krydre opholdet med teambuilding, er der også rig mulighed for det. Som gæst kan man blandt andet prøve en sejlads med træskonnerten META, hvor man sejler ud fra stedets bådebro med kaffe og hjemmebag ”to go”.

Separat mødebolig

I den separate mødebolig, der ligger i tilknytning til hotellet, tilbyder Stella Maris Hotel de Luxe et samlet set-up med et stort konferencelokale, 2 individuelle break-out rooms, terrasse og et mindre køkken til privat brug. Her kan man som gæst være sig selv og koncentrere sig om det væsentlige. Desuden serviceres der eksklusivt i mødeboligen, så gæsternes arbejdstid bliver udnyttet optimalt.

Med motorvejen næsten til døren og gode offentlige transportmuligheder er det nemt at komme til Stella Maris Hotel de Luxe.

Du kan læse mere om Stella Maris Hotel de Luxe lige her, og så er du altid velkommen til at kontakte Danske Konferencecentre for et gratis og uforpligtende tilbud.

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG