Tak for en uforglemmelig og magisk Netværks- & Inspirationsdag
Tirsdag d. 29. august løb vores årlige Netværks- & Inspirationsdag af stablen i Øksnehallen ved Kødbyen i København. Med 430 tilmeldte gæster og 55 partnere og temaet Danmarks Magi var scenen for fortryllende oplevelser og danske traditioner lagt både for Danske Konferencecentre og vores partnere.
Imellem frokost bestående af danske egnsretter såsom Sol over Gudhjem, Stønnkager, Mini-hotdogs og Sønderjyske ringriderpølser, kunne gæsterne være med til 3 netværksworkshops, hvor man kunne videndele, få friske idéer og møde nye interessante bekendtskaber.
Med mere end en tredjedel af gæsterne, som alle deltog aktivt i workshoppen med viden og inspiration til workshoppen, må man sige, at den var en succes.
Har du mod på mere networking har vi hos Danske Konferencecentre også en netværksgruppe for mødeplanlæggere. Læs mere her.
Med fælles gospel på menuen var de friske gæster med til at løfte taget på Øksnehallen og ikke mindst skabe en festlig og hyggelig stemning, som tydeligt mærkede resten af dagen.Foruden de mange flotte og kreative stande kunne man også deltage i konkurrencer, spise gourmetmad og flotte bryllupskager i eventzonen, hvilket gæsterne syntes meget tilfredse med.
Efter en lækker og solid frokost skulle vores hjerne op i gear igen. Og det må man sige, at Danmarks måske største illusionist, Jan Hellesøe, sørgede for, da han gæstede scenen og f****** med vores hjerner. Frivillige gæster blev inviteret på scenen og blev på imponerende vis både hypnotiseret og gennemskuet af den karismatiske manipulator.
På dagen kunne 5 gæster vinde et weekendophold for 2 personer hos en valgfri partner. De 5 vindere var Bettina Poulsen, Anne Marie Nygaard, Mi Husted Fabiansen, Lotte Birk og Dina Ærø Hansen som havde lagt flotte billeder fra dagen op på Instagram og Facebook.
Tak fordi I deltog og god fornøjelse med jeres weekendophold.
Af hjertet tak til vores partnere, gæster og kunstnere for en helt igennem magisk dag – vi glæder os allerede til næste år!