KATEGORI: Inspiration

Teambuilding i en Corona-overgangstid

20. April 2021
Ditte Rønne Jakobsen

Efter en lang pause fra fysiske møder er det tid til at styrke sammenholdet mellem kollegerne igen. Kristian Worm fra Eventbureauet Midgaard Event giver sit bud på 3 unikke teambuilding aktiviteter og gode råd med på vejen, så I får en både sjov og tryg oplevelse.

Vælg aktiviteter, hvor I nemmere kan følge Covid19-anbefalinger

Fra den 21. april må I samles 50 personer udendørs og fra den 21. maj hæves det til 100 personer. Læs mere om udfasningen af forsamlingsforbuddet her.

Det er netop sæson for udendørs aktiviteter i de næste mange måneder, og det kan nemt kombineres med f.eks. udendørs møder. Der er masser af teambuilding aktiviteter, hvor det er nemt både at holde afstand og stadig komme hinanden ved.

Skab fællesskab og giv plads til small talk

Mange medarbejdere har været adskilt i mere end et år. Det er derfor vigtigt, at arrangementet skaber sammenhold og plads til small talk undervejs. Læg ekstra tid ind til, at deltagerne kan mingle med hinanden.

Eventyr, James Bond eller Escape room?

Her får I 3 forskellige eksempler på sjove og gode ”ryste sammen” teambuilding aktiviteter:

1.Dysten
Dyst i sjove udendørs aktiviteter flettet sammen med en eventyrhistorie, hvor I skal hjælpe troldmanden Gandalf med at finde det magiske ord. I deles op i hold på 5-7 personer og roterer blandt de opstillede poster, så alle hold ved Dystens slut har kæmpet mod hinanden. Midgaard Event har udviklet nogle opfindsomme poster, der sætter eventyrernes fysik såvel som kløgt på spil.Blandt de mange poster findes bl.a.:

  • Buehøvdingebold
  • Sværddyst
  • Balancebom
  • Puslespil
  • Vinsmagning

Som kunde kan du, i dialog med en sælger, sammensætte posterne, som du har lyst, for at tilpasse eventet til netop jeres deltagerskare.

2. Team 007
Se om I kan gøre James Bond kunsten efter og samarbejd som agenter i efterretningstjenesten. I dyster her i 7 sjove udendørs agent-aktiviteter, der udfordrer jeres teamwork på forskellig vis.

Deltagerne må i bedste James Bond stil vise, at de besidder de nødvendige færdigheder, og at de er i stand til at:

  • Arbejde som antiterrorkorps og nedlægge terrorister
  • Have åbne sanser og identificere mistænkte
  • Bryde koder og håndtere indviklet software
  • Have stil og vise at man kan mixe lækre cocktails
  • Samarbejde i agentteams og finde vej gennem minefelter
  • Håndtere indviklede informationer for at finde de nødvendige svar

Team 007 sætter deltagerne på prøve, og alle kan være med i dette event uanset køn og alder.

3. Escape Room: Udendørs, indendørs eller virtuelt
Midgaard events er Danmarks største udbyder af escape rooms på én lokation og har hele 15 forskellige temaer. Escape Room handler om samarbejde og opklaring af gåder. Det mobile escape room kan spilles i konferencerum med god plads, udendørs i telte eller virtuelt.

Oplev det fantastiske Da Vinci gåderum og løs mysteriet om den hellige gral med ledetrådene fra hemmelige ordener, relikvier og stormestre. Træd i sporene af Sherlock Holmes og se om I formår at samle beviserne, der stopper den danske Oberst Holtenberg i at styrte det engelske monarki. Eller færdiggør kuren i et af de 10 Outbreak rum og red verden fra en dødbringende epidemi.

Midgaard Event samarbejder med en lang række af mødestederne i Danske Konferencecentre – kontakt os for sparring og booking af arrangement med team-aktiviteter.

Læs mere her om Midgaard Events og deres mange forskellige teambuilding øvelser her.

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG