KATEGORI: Partnernyheder

Tendenser i mødebranchen – Lever dit venue op til nutidens krav?

22. October 2018
Ditte Rønne Jakobsen

Kilde: IACC

Det globale mødenetværk IACC har lavet en undersøgelse om fremtidens møder med 180 mødeplanlæggere fra hele verden. Resultaterne viser, at der er en række nye krav og behov for nutidens møde- og konferencecentre, som blandt andet tæller hyggekroge, øget fokus på personlig udvikling og mere tid til networking i grønne områder.

 

Her er 7 af de vigtigste resultater fra undersøgelsen:

  1. Hyggekroge, der indbyder til interaktive møder og networking

Nutidens mødeplanlæggere ønsker flere interaktive pauser med flere muligheder for at samarbejde med fagfolk. Det betyder mindre tid i et auditorium eller konferencelokale og mere tid til at gå rundt blandt kolleger og kunne sætte sig i mindre gruppe. Men hvordan oversættes dette til et mødelokale design?

Det betyder mere fleksible rum, som giver mulighed for at flytte borde og stole rundt i lokalet samt hygge-områder uden for mødelokalet med sofaarrangementer, der skaber en afslappende atmosfære. Mødedeltagere har lyst til at være sociale og forventer at blive involveret mere end nogensinde. Et sikkert evalueringsspørgsmål bagefter vil lyde: Var deltagerne engagerede, og kunne de bidrage?

  1. Korte og målrettet møder

Undersøgelsen viste også, at mødebookerne søger praktiske lokationer, hvor de kan holde hurtige og fokuserede møder. Tendensen viser, at vi mennesker i dag har mindre tid, og tempoet i møderne er derfor meget højere end tidligere. I visse tilfælde vælger virksomheder at samle problemstillinger til et stort møde i stedet for flere små møder for at spare dyrebar tid. Samtidig er møderne også mere resultatorienterede, og alle deltagerne skal kende til det klare formål med mødet.

  1. Skab en personlig oplevelse

Fremtidens møder vil tage udgangspunkt i at skabe en oplevelse for deltagerne og tilbyde personlig udvikling. Fokus er flyttet fra kedelige PowerPoints og et overordnet kursus for alle –> til at fokusere på den enkelte medarbejder eller mødedeltagers individuelle behov.

  1. Skæve møder og et comeback til teambuilding

De sociale medier og den digitale verden medvirker til et øget behov for at skabe kontakt til mennesker i virkeligheden og være fysiske sammen. Teambuilding har fået sit comeback.  Mødelokationer vælges i dag på baggrund af deres mulighed for aktiviteter – jo mere unikt og skævt – jo bedre. Dette punkt hænger også sammen med det forrige punkt, da personlig udvikling kobles sammen med udfordrende aktiviteter.

  1. Flere pauser og lettere måltider

Sundhed og velvære er essentiel i nutidens og fremtidens mødebranche. Det afspejler sig i valget af mad, mødeaktiviteter og endda i gaver eller præmier. Tendensen er friske sunde råvarer i små portioner, som man har adgang til hele dagen i stedet for et stort måltid. Det ses gerne, at serveringen af maden lægger op til, at man bevæger sig rundt mellem bordene og snakker med hinanden – ”Sitting is the new smoking”.

  1. Grønt er godt for øjnene – flere grønne områder

Der er stor efterspørgsel på mødelokationer, som ligger tæt på grønne områder og andre udendørs arealer. Dette hænger sammen med, at vi gerne skal op og ud at bevæge os f.eks. ved at have frokost og netværke i det fri.

  1. Digital networking

Ikke overraskende, har den teknologiske udvikling hævet standarden for kravet til AV-udstyr og trådløst netværk. Det er vigtigt, at mødestederne har et velfungerende WIFI og ekstra strømstik – gerne ét til hver deltager. Det skal være muligt, at lave digital networking via mobil apps eller live streaming til udlandet under konferencen.

Læs mere om undersøgelsen IACC har lavet her og se vores over 100 møde- og konferencesteder her.

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG