Tivoli Hotel & Congress Center forvandles fra forretningshotel til familieparadis i påskeferien
I børnenes skoleferier sker der fast en stor forandring på Tivoli Hotel & Congress Center, når konferencerne holder pause, og husets personale udskifter konferenceborde med bObbles legetøj, hoppeborg, bordtennisborde, air hockey og byggeklodser i de store mødelokaler.
For dem der bedst kender Tivoli Hotel & Congress Center som et forretningshotel, er der godt nyt for familien derhjemme: Hotellet skifter nemlig fokus i skolernes ferier, hvor børnene kommer i centrum.
Ud over hotellets indendørs pool, Rasmus Klump legeland og udendørs legeplads, der alt sammen er del af den permanente børneunderholdning, så udvider hotellet i ferierne med et stort Tivoli Legeland i stueetagen.
Tivoli Legeland er et stort, magisk legeområde for både de helt store børn, og dem der lige har lært at gå. Her finder gæsterne bl.a. den store, sjove Tivoli hoppeborg samt et hyggeligt tumbleområde med balancebane, bObles og gåcykler for de mindste. Der er også lagt op til dueller indenfor både bordtennis, bordfodbold, airhockey og ærtespil og byggearbejde med de store tumleklodser.
Legelandet har derudover et hyggeligt krea-område, hvor der er lagt op til masser af sjov, fordybelse og kreativ udfoldelse, inklusiv et tegneområde, hvor de mindste kan farvelægge fine tegninger og hænge på det store påsketræ.
For forældrene er lobbybaren åben, så der kan nydes en kop kaffe eller et glas vin, mens børnene leger.
Der er dermed god grund til at introducere familien til det hotel, mange måske kun kender fra kongresser-og konferencer.
Påskeferiens legeland løber i år af stablen fra lørdag den 12. april kl. 13.00 – mandag den 21. april kl. 22.00.
Læs mere om Tivoli Hotel & Congress Center og deres mødefaciliteter her!




