Tocifret million investering i oplevelser på Hotel Faaborg Fjord Spa & Konference
Millionerne får hurtigt ben at gå på, når mulighedernes hotel i Faaborg sætter gang i den interne opgradering – de første initiativer er allerede sat i gang. Der er store tanker om Hotel Faaborg Fjord, der i 2020 slår dørene op for Sydfyns nye Spa & Wellness.
Visionær fra Randers
Ulrich Bastrup, som er ny direktør for Hotel Faaborg Fjord, kom til Fåborg i august 2019 og så mulighedernes hotel for sine øjne. Hotellet har igennem en længere periode været lidt træt og tiden har stået stille. Men med nye øjne på hotellet har Ulrich en vision om et moderne og stilrent hotel. En helt ny grafisk linje og hjemmeside kommer til at danne rammen for den røde tråd, der bliver den ro der skal bringe hotellet på banen på ny. Hotellet skifter også navn til Hotel Faaborg Fjord Spa & Konference.
Nye udsigter
”Med et tocifret millionbeløb til opgradering samt Spa & Wellness, så bliver vores rammer forstærket i et marked med fuld fart på” – Investeringen omfatter et solidt samarbejde med blandt andet lokale leverandører fra området. Hotellet løfter stedet med en Spa & Wellness afdeling med flere forskellige spa oplevelser. I Restaurant Vinoteket kan gæsterne se frem til en helt ny stil, med gennemgående farvesammensætning, lidt rustik natur og med en kerne af varme. Fælles-områderne ved de store konferencelokaler vil også opleve at blive opgraderet med nyt gulv og interiør. Ligesom reception og hall bliver opgraderet med et nyt look. Hotellet er igen medlem af Brancheorganisationen HORESTA fra den 01/01-2020 og er klassificeret som et 3-stjernet superior hotel og 4 stjerner på konferencefaciliteterne.
Naturlige rammer
Naturen er hotellets omdrejningspunkt med et stenkast fra vandkanten af det sydfynske øhav – og med den som pejlemærke, vil hotellet trække de fantastiske elementer indenfor som naturen har at byde på.
”Vi skal passe på vores natur og vores miljø, derfor iværksætter vi også en helt ny miljøstrategi frem mod 2025. Det hele kan desværre ikke bare iværksættes over natten, men vi er godt på vej, med Greenkey certificering lige rundt om hjørnet og nogle helt nye holdninger til økologi og affaldssortering” – Sådan siger Salgschef Maria Klausen og fortsætter: ”Vi kan have det flotteste udtryk på de interne linjer, men hvis vores miljøpolitik og bæredygtigheds værdisæt halter, så har vi ikke hjertet med”.
Top professionelle rammer og personale
Der bliver skabt nye områder i hallområderne, hvor gæster kan netværke og skabe relationer samtidig med, at følelsen af kreativitet og ro på en og samme tid trænger ind og sætter sig i deres sind. Flere planter skal give fornyet frisk luft og stilrene rammer, der giver konferencegæster en oplevelse af moderne stil. Hotellet har mange store konferencer og har taget udgangspunkt i, hvordan de bedst muligt kan imødekomme de ønsker og rammer, der skal favne gæsterne på bedste vis.
Det starter godt
Teamet bag Hotel Faaborg Fjord Spa & Konference glæder sig til, at hjælpe konferencegæster til bedre rammer og bedre løsninger. I foråret/sommeren 2020 står det ny renoveret hotel klar til, at tage imod gæster i eksklusive rammer. ”Vi er i en udviklingsfase og vi er kun lige startet” afslutter direktør Ulrich.
Læs mere og se billeder af Hotel Faaborg Fjord og kontakt os hos Danske Konferencecentre for booking af lokaler og overnatning.