KATEGORI: Partnernyheder

TV2- dokumentar fortæller historien om julen på Hindsgavl Slot

14. December 2023
Ditte Rønne Jakobsen

I løbet af december kan du opleve, hvordan en jul foregår på det idylliske Hindsgavl Slot. TV 2 har været forbi op til julen, og du kan møde både gæster og personale i deres nye program ”Jul på Hindsgavl”.

”Jul på Hindsgavl” består af tre afsnit, som sendes på TV 2 Fri, og det første afsnit kan ses den 6. december kl. 21.20.

I juledagene står det ikke stille på Hindsgavl Slot i Middelfart – tværtimod. 100 gæster har booket sig ind til et juleophold, hvor de kan sænke skuldrene og nyde højtiden uden stress og jag. Programmerne har på fineste vis fanget den helt særlige Hindsgavl-ånd, julestemningen, traditionerne, glæden og travlheden op til jul.

Du kan bl.a. opleve slottets dygtige dekoratør Jannie trylle med kogler, kugler og limpistol, når hun laver juledekorationer til slottet – lige til at kopiere derhjemme i stuen! Eller se slottets passionerede køkkenchef Ulrik forvandle årets høst fra køkkenhaven til hvid gløgg og andre julelækkerier, der smager så englene synger ekstra højt. Han viser dig også, hvordan du sikrer en sprødere-end-sprød svær på flæskestegen.

”Optagelserne viser, hvordan vi arbejder med at gøre det hele klar til den 24. Hvordan vi laver maden, laver dekorationer og så videre. Derudover er der interview med gæster, som fortæller, hvorfor de har valgt at holde juleaften ude”, fortæller Uffe Høeg Johansen, der er direktør i Hindsgavl Slot.

Optagelserne fra Hindsgavl blev lavet sidste år i december, hvor filmholdet fulgte processen helt frem til og med juleaften.

Det er fast tradition, at Hindsgavl inviterer indenfor den 24. december.

”Gæsterne er typisk ægtepar, hvor børnene er flyttet hjemmefra, og menuen er den klassiske med and og flæskesteg, og der er selvfølgelig også dans om træet”, fortæller Uffe Høeg Johansen.

Se alle afsnit på TV2 – klik her.

Du kan læse meget mere om mødefaciliteter på Hindsgavl Slot her – skal I holde jeres næste møde eller konference på slottet? Kontakt os hos Danske Konferencecentre på tlf. 4582 0999 eller i chatten.

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG