KATEGORI: Partnernyheder

Ungdomsøen er ny partner hos Danske Konferencecentre

9. August 2021
Ditte Rønne Jakobsen

Gå ombord på båden i København, nyd den smukke sejltur, og gå i land på Ungdomsøen. Her bliver I mødt af det historiske, gamle fort med sine grønne landarealer og omgivet af det brusende hav.

Ungdomsøen er en dynamisk platform, som tilbyder unikke og rå rammer til jeres konferencer, møder og events med plads til op til 2000 gæster. Her er de rustikke omgivelser og den historiske atmosfære nænsomt bevaret, så I kan opleve de imponerende rammer

På Ungdomsøen er der rig mulighed for både faglig fordybelse og ”forstyrrende” fællesskabstræning. Skal I have et afbræk i dagens program, kan Ungdomsøen tilbyde en lang række aktiviteter så som Ø-Stratego, rundvisning  på fortet, Foto-løb m.m. Eller måske I skal dyste på paddle boards, holde kokkeskole eller lave mad over bål?  Der er noget for både atleten, hyggefransen og hjernegymnasten og alle midt i mellem.

Uanset om I skal fordybe jer fagligt eller være aktive sammen, kan Ungdomsøen tilbyde jer helt særlige rammer. Mellem de grønne bakker finder I Hangar C, som er vores store konferencesal med plads til 250 gæster. Her er flere mindre, spændende lokaler med plads til workshops. I kan gå på opdagelse i det grønne og bakkede landareal. Og I kan samles i det smukke amfiteater og opleve udsigten over havet.

Turen til Ungdomsøen begynder på kajen i Nyhavn, på Margretheholm, ved Langelinie eller i Kastrup Havn.

Ungdomsøen blev bygget i 1890 til 1894 og hed dengang Middelgrundsfortet. Det er verdens største kunstigt anlagte ø, som ikke har fast landforbindelse. Fortet er et unikt stykke danmarkshistorie, som blev opført som en del af Københavns befæstning. I dag støttes øen af mange fonde. Nordea-fonden og A.P. Møller Fonden købte øen og Nordea-fonden har givet omkring 140 mio. til den omfattende renovering.

Der er masser af forskellige muligheder for overnatning blandt andet sovesale, shelters eller telte.

Kun 30 min fra København kan I afholde et skævt og anderledes arrangement. Her er højt til loftet i bogstavelig forstand og en helt unik følelse af at være langt væk hjemmefra.

Læs mere om lokaler, oplevelser og se flere billeder fra Ungdomsøen her.

Kontakt os hos Danske Konferencecentre for sparring på dine arrangementer, store som små – og lad os hjælpe dig med at give dine deltagere en unik oplevelse.

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG