KATEGORI: Partnernyheder

Fra idrætshaller til moderne kongressale

25. September 2020
Ditte Rønne Jakobsen

I 2017 investerede Vingsted hotel- & konferencecenter flere millioner i de daværende idrætshaller – og det er nu blevet til store moderne kongressale med mulighed for at afholde hybridmøder.

Engang byggede frivillige idrætshallen. Engang lavede grinende børn bombere i svømmehallen. Engang viste gymnaster alt det, de havde øvet i løbet af sæsonen. Engang hed det Vingstedcentret, og var kendt som et idrætscenter. I dag hedder det VINGSTED hotel- & konferencecenter, og er et topmoderne kursus- og konferencecenter med en fortsat unik placering midt i Vejle Ådals skønne natur.

Hos Vingsted hotel- & konferencecenter står godt 65 medarbejdere klar til at gøre jeres arrangement til en uforglemmelig oplevelse – såvel fagligt som i pauserne, hvor der er rig mulighed for at bruge naturen lige uden for døren.

Efter en vellykket transformation over de senere år, fremstår Vingsted hotel- & konferencecenter i dag som et indbydende alternativ til jeres næste møde, kursus, konference, messe, eller noget helt femte. De nye kongressale har alt i AV-udstyr, en helt unik belysning i flere hundrede variationer – og så er der plads!

Masser af plads til at kravene om ekstra plads pr. deltager kan imødekommes i denne Covid-19 tid.

Den nye store Vingsal er også ideel til store arrangementer med god plads blandt deltagerne og kan også bruges til digitale møder. Salen har imponerende glaspartier, så gæsterne kan nyde en flot udsigt til den smukke natur.

På Vingsted kan I afholde både store og små online møder. De har optimeret den digitale oplevelse med mikrofoner, højttalere, skarpere billede på skærmen og en forbedret internetforbindelse.

Som et trestjernet hotel og et firestjernet kursus- og konferencecenter, er det vigtigt for Vingsted hele tiden at være i udvikling og til enhver tid optræde venligt, fleksibelt og imødekommende.

Du er altid velkommen til at kontakte os hos Danske Konferencecentre på tlf.: 45820999 eller besøge vores hjemmeside hvor du kan læse mere om mødefaciliteterne på Vingsted hotel og konferencecenter.

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG