Vi søger: Administrativ koordinator til nyoprettet stilling med exceptionel jobglæde
Vil du arbejde med tæt kundekontakt og koordinering i en virksomhed, som virkelig inddrager sine medarbejdere og prioriterer arbejdsglæde? Og er du motiveret af udsigten til at forme din egen rolle?
Danske Konferencecentre er en forening af over 100 møde- og konferencecentre, og vi har brug for dig til at hjælpe os med at koordinere og fordele opgaver og forespørgsler.
Danske Konferencecentre – vi kender mødeverdenen
Du bliver budt varmt velkommen i Danske Konferencecentre af dine 12 nye, engagerede kolleger. På nuværende tidspunkt sidder vi i Birkerød, men overvejer flytning tættere på hovedstaden. Vores fælles fornemmeste opgave er at matche vores kunders konferencebehov med det helt rigtige sted i Danmark.
Vi har i runde tal 100 samarbejdspartnere i form af møde- og konferencecentre, som vi har et virkelig tæt samarbejde med. Læs mere om os her..
Du håndterer og fordeler forespørgsler og opgaver
Som vores nye koordinator kan du selv være med til at udvikle og forme rollen, da det er en nyoprettet stilling. Overordnet kommer du til at skulle have overblikket over diverse indkomne forespørgsler og kombinere dem optimalt med teamets ressourcer.
Du kommer bl.a. til at:
- håndtere og fordele indkomne forespørgsler – både på telefon, mail og i vores systemer
- have et overblik over teamets workload, så der altid er en god balance
- være administrativ støtte til vores bookingfunktion
- planlægge vores besøgsture, når vi skal på visit hos vores samarbejdspartnere rundt om i Danmark
- lave rapportering og statistik
”Vi er en virksomhed, der sjældent står stille, og vi søger hele tiden mod forbedring og optimering. Så hvis du har gode ideer, vil de altid blive taget godt imod,” siger Charlotte Skov, der bliver din nye kollega.
Arbejdsglæde, der siger sparto
Du kommer ind i en virksomhed, hvor arbejdsglæde, ærlighed og involvering er noget, vi prioriterer utrolig højt – og med 2 arbejdsglædeambassadører, gode muligheder for hjemmearbejde og medledelse som koncept, er det på ingen måde bare varm luft.
”Der er altid plads til grin, også når vi har travlt. Og selvom jeg stadig ikke er gammel i gårde i virksomheden, kan jeg virkelig sige, at her er en helt særlig opmærksomhed på, at vi skal have det godt,” siger Trine Schlaikjær Kofoed, som også er en del af teamet.
Du har overblik og struktur – og en god portion servicemindedhed
Som et stærkt bindeled i vores virksomhed har du tråde ud til både vores samarbejdspartnere og teamet, hvor du forbinder de 2 funktioner. Her får du god gavn af din sans for overblik, struktur og mennesker, da du skal kunne lide at kommunikere med mange forskellige slags mennesker hver dag.
Derudover forestiller vi os, at du:
- er godt bekendt med Excel
- sandsynligvis har arbejdet med både rapportering, data og statistik
- er administrativt stærk
Har vi fanget din interesse?
Det håber vi! Hvis du har spørgsmål, må du endelig kontakte Charlotte Skov på telefon 4594 2447. Send din ansøgning og CV via mail til charlotte@dkbs.dk.