KATEGORI: Branchenyheder

Vi søger: Bookingekspert med salgskompetencer

9. February 2024
Ditte Rønne Jakobsen

Bliv en nøglespiller i vores team, hvor din passion for kundekontakt og salg møder unikke muligheder!

Ønsker du at udforske og anbefale nogle af Danmarks fineste konference- og mødesteder? Danske Konferencecentre, et samlingspunkt for over 100 møde- og konferencecentre, søger en dygtig bookingekspert/Venue Expert til at optimere vores kundeservice og salgsindsats.

Søg stillingen her!

Danske Konferencecentre er en dynamisk forening, anerkendt for vores nære samarbejde med vores mødesteder og dedikation til at matche kunders mødebehov med de ideelle steder i Danmark.

Vi ønsker os en engageret og kundeminded salgskollega til vores indgående salgsteam. Den ideelle kandidat spiller en central rolle i at forstå kundens behov, give den bedste sparring og rådgivning, guide dem igennem vores produktportefølje for at sikre, at de får præsenteret de mest relevante muligheder. Målet er at maksimere kundetilfredsheden og øge konverteringsraten ved at sikre, at hver kunde booker et sted, der bedst opfylder deres behov.

Du har erfaring med

  • Indgående salg og kundeservice
  • Følge op på leads og potentielle salgsmuligheder telefonisk og skriftligt
  • Registrering af kundedata og salgsaktiviteter nøjagtigt i CRM-system for at sikre en effektiv kundestyring og opfølgning
  • Arbejde mod fastsatte salgsmål og KPI’er for at bidrage til teamets og virksomhedens overordnede salgssucces
  • Gode problemløsningsfærdigheder og evnen til at tænke kreativt for at imødekomme kundens behov
  • Beherskelse af IT-værktøjer, herunder Teams og CRM
  • Flydende i dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt.

Som bookingekspert er du struktureret og detaljeorienteret med et godt overblik. Du er drevet af et dybdegående engagement og stor forståelse for kundens behov. Du har stærke kommunikations- og lyttefærdigheder, med evnen til at opbygge relationer. Du kan arbejde effektivt både selvstændigt og som en del af et team. Brancheerfaring fra hotel-/rejsebranchen er en fordel. 

Vi tilbyder Danske Konferencecentre er en virksomhed, hvor arbejdsglæde, ærlighed og involvering er noget, vi prioriterer utrolig højt – og med to arbejdsglædeambassadører, gode muligheder for hjemmearbejde og medledelse som koncept, er det på ingen måde bare varm luft. Du bliver en del af en kultur, hvor medarbejderinddragelse og arbejdsglæde er i højsæde. Som vores nye kollega bliver du en del af vores bookingteam med i alt 6 medarbejdere.

Har vi fanget din interesse?
Kan du se dig selv i Danske Konferencecentres værdier: Personligt professionelle, ambitiøse og arbejdsglade? 

Det håber vi! Vi samarbejder med FUGL LEONHARDT om denne rekruttering. Ved spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakt Louise og Connie på 77 33 00 00.  

Ansøgningsfrist: stillingen ønskes besat hurtigst muligt og samtaler holdes løbende, ansøgning sendes via linket her. Vi glæder os til at høre fra dig!

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG