KATEGORI: Partnernyheder

VINGSTED hotel & konferencecenter renoverer for 7,2 mio. kr.

14. December 2023
Ditte Rønne Jakobsen

En hel hotelfløj bestående af 32 værelser bliver i disse dage ribbet ned til det bare betongulv. Håndværkere rykker ind, og derefter bliver der arbejdet på højtryk. Med renoveringen øger VINGSTED hotel & konferencecenter kapaciteten fra 187 til 191 værelser. VINGSTED hotel & konferencecenter er med 566 sengepladser fortsat det sted med flest sengepladser i Horsens, Vejle, Fredericia og Koldingområdet.

Det er nemlig sin sag at lukke 32 af hotellets 187 værelser ned.

– Det er lidt af en 100meter sprint, vi har begivet ud på, fortæller administrerende direktør Marianne Kjerkegaard. Går alt efter planen står hotellets fløj fire klar med totalt nyrenoverede værelser første februar.

Forud er gået et lille år med planlægning af den omfattende renovering. Dels er der meget koordinering, når renoveringen skal foregå over en meget kort tidsperiode samtidig med at resten af hotel og konferencecenteret holdes kørende, og dels er der lagt meget arbejde i, at de nye værelser får det helt rigtige udseende. Allerede i foråret blev et enkelt værelse renoveret, som et testværelse. Derefter er flere detaljer blevet rettet til.

– Vi har haft indretningsarkitekter ind over, et moderne hotelværelse skal være rart og imødekommende for gæsten samtidig skal det være praktisk med hensyn til rengøring.

Indretningen tager udgangspunkt i den smukke natur i Vejle Ådal, det skal føles som at træde ind i en lysning i skoven, værelset skal være et helle i løbet af et ofte travlt konferenceophold, det synes jeg, vi er kommet godt i mål med, siger Marianne Kjerkegaard, som dog indtil videre kun har et testværelse klar.

Det er små 10 år siden at fløj fire sidst fik en overhaling og med de mange besøgende skal der tages et grundigt tag med jævne mellemrum

– Vi er et 3-stjernet hotel og et 4-stjernes konferencecenter og den position holder vi fast i. Vi er en selvejende fond, det betyder at et økonomisk overskud kontinuerligt bliver brugt til forbedringer af stedet.

Interiør doneres til Ukraine

En del af møblementet fra de 32 værelser bliver doneret til Ukraine.

– Vi er så heldige at have nogle vakse medarbejdere, der har familie i Ukraine, og via foreningen Klub Ukraina i Vejle har de arrangeret, at brugbare møbler sendes til

nødlidende i Ukraine. Det har vi gjort tidligere med succes fortæller Marianne Kjerkegaard.

Flest sengepladser i lokalområdet

Med renoveringen øger VINGSTED hotel & konferencecenter kapaciteten fra 187 værelser til 191. VINGSTED hotel & konferencecenter er med 566 sengepladser fortsat det sted med flest sengepladser i Horsens, Vejle, Fredericia og Koldingområdet.

Stedet beskæftiger ca. 80 faste medarbejdere og en stor gruppe løst tilknyttede. På årsbasis besøger 100.000 – 110.000 gæster VINGSTED hotel & konferencecenter. I år har små 18.000 af gæsterne desuden deltaget i teambuilding og andre aktiviteter.

For yderligere oplysninger kontakt administrerende direktør Marianne Kjerkegaard mobil 4027 7155

Læs mere om mødefaciliteterne på VINGSTED her på deres profil hos Danske Konferencecentre.

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG