WALK THE WALK & TALK THE TALK
På The Falcon Hotel vil vi gerne sende jer hjem herfra, med ny viden og energi – som er lagret i hjerne og hjerte. Her er det helt oplagt at benytte sig af vandreruter i den skønne natur i Allinge på Bornholm.
Måske læste du DKBS’ indlæg, som fortalte om de gode grunde til at gå ture som en del af jeres møder. Uanset om man kalder det Walk’nTalk eller bare en rask gåtur, kan The Falcon Hotel kun bekræfte at det giver en ny dimension på de fleste møder og samtaler.
Svære ting kan være nemmere at få sagt. De endorfiner der frigives under en rask gåtur, kan skabe en større positivitet omkring de udfordringer der skal diskuteres. Og hvis man så oven i købet får en naturoplevelse med hjem – oven i den gode snak – så lagrer det hele sig ikke bare i hjernen men også i hjertet.
Og er det ikke netop det vi gerne vil opnå, når vi bruger krudt på at udvikle vores medarbejdere?
Vi tager dem ud af hverdagen, vi forkæler dem med god mad, og lækre omgivelser – vi vil så gerne vise dem at vi værdsætter dem! Så når vi alle sammen tager hjem efter et par Teamdage ude af huset, hvor vi har lært, grinet, følt os forkælede, vandret og diskuteret – og det hele har lagret sig i både hjerne og hjerte – så er det da mission accomplished.
På Falcon vil vi også gerne forkæle jer – men først og fremmest vil vi gerne sende jer hjem herfra, med ny viden og energi – som er lagret i hjerne og hjerte – og her er det helt oplagt at benytte sig af de 5 gode grunde til at gå en tur som en del af mødet. Her er jo ikke ANDET end skøn natur lige udenfor døren – så kom og mød hinanden her på Falcon, mens I går en tur.
Så er vi klar med hygge og forkælelse når I er retur!
Læse mere om møder og konferencer på The Falcon Hotel og indhent tilbud på firma-arrangement hos Danske Konferencecentre her via webformular.