KATEGORI: Partnernyheder

Vingsteds millionrenovering har givet nyt liv og lys til gamle haller

1. November 2017
Ditte Rønne Jakobsen

Vingsted Hotel & Konferencecenters konferencehaller har været igennem en renovering i millionklassen, som har top-tunet de to haller og givet dem nyt liv og lys. Ud over nye gulve, lofter og vægge har hallerne fået et avanceret eksklusivt lyssystem med innovative og unikke funktioner, der giver helt nye og unikke muligheder for anvendelse af hallerne.

 

Danmarks aktive konferencecenter

I 2015 valgte Vingsted Hotel og Konferencecenter at stille skarpt på deres kernekompetence, der er facilitering af møder, kurser, konferencer og events med plads til fysisk udfoldelse både ude og inde. Målet var at blive “Danmarks aktive konferencecenter”.

For at rendyrke strategien blev der i første omgang sat fokus på at top-tune centerets aktivitetsområder. Blandt andet blev de omkringliggende grønne områder udbygget med mange spændende aktiviteter så som Giant Sving og Escape Rooms – alt sammen aktiviteter, som kunderne har taget rigtig godt imod.

Næste step i strategien har været en modernisering af deres to sportshaller. Og i dag står hallerne klar – takket være en ombygning til ca. 5 millioner – transformeret til to topmoderne konferencehaller med innovative AV-løsninger.

Lysteknologi i særklasse

Ombygningen af konferencehallerne har givet et helt nyt look, og brugere og arrangører har fået endnu flere muligheder, især når det kommer til lyssætningen af arrangementerne. Et helt nyt fleksibelt lyssystem, der kan reguleres i højden, giver unikke muligheder. Både for at skabe en mere intim stemning med dæmpet zoneinddelt belysning og sænkede lamper, og omvendt en mere åben og storslået fornemmelse ved at tænde alle lamperne og hæve dem helt op til loftet.

Det vigtigste er, at teknikken virker

Det helt unikke i lysløsningen ligger i kombinationen af brugervenlighed og teknologisk nytænkning. Belysningen kan for-programmeres, så den eksempelvis skifter farve og intensitet på et fastlagt tidspunkt. Og lyset kan programmeres således, at det kun kræver et enkelt tryk på ’start’, hvorefter lyset kører efter et forprogrammeret skema i et fastlagt antal timer – uden brug af teknikker på stedet.

Den avancerede og eksklusive lysløsning indbefatter også mange muligheder for farveprogrammering. Og det giver uanede muligheder. Blandt andet vil man kunne bruge farven fra virksomhedens logo i sin lyssætning. Eller kombinere rød, hvid og blå til et amerikansk tema. Det er trods alt lidt sjovere end de klassiske hvide lysstofrør.

Du kan læse mere om Vingsted Hotel og Konferencecenter og deres mange muligheder her. Hvis du vil vide endnu mere eller booke kurser, møder eller konferencer, så kontakt endelig Danske Konferencecentre lige her.

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG