Konferencetrends 2019: Lær dine mødedeltagere at kende
Ved du, om dine møder er succesfulde, og om mødedeltagerne får det, de forventer? Det kan fremtidens teknologiske hjælpemidler svare dig på – de kan endda afsløre dine deltageres følelser. Mødeindustriens internationale organisation IACC Meetings giver deres bud på trends i fremtidens mødebranche.
Det er ikke overraskende, at mødeplanlæggernes første prioritet i 2019 er mødedeltagernes engagement. Det kan dog være svært at vide, om dit arrangement var en succes i deltagernes øjne, og om de i virkeligheden var positivt stemt? Men hvad nu, hvis du rent faktisk kunne måle, om dine deltagere følte sig overraskede, begejstrede og glade?
År 2019 tegner sig til at blive et spændende år for branchen ifølge IACC Meetings. De har opstillet en række punkter i samarbejde med deres globale partnere, som vi har valgt at opdele i en trilogi –se det første indlæg her. Vi er nået til det andet indlæg som omhandler:
Måling af mødegæsters engagement
Teknologi om håndleddet – læs dit publikum
Smart-ure og tekniske armbånd vil fortsætte med at udvikle sig og hjælpe interaktion på konferencer. Disse enheder kan indsamle data med det samme og på længere sigt tilbyde deltagerne en forbedret mødeoplevelse. Et eksempel på dette er et teknologisk armbånd brugt under præsidentvalget i 2016 af Hillary Clinton. Under Clintons takketale havde gæsterne armbånd på, som kunne måle deres reaktioner og følelser.
Real-time data
Begrebet ”real-time data” er blevet populært og dækker over dataindsamling, som bliver indsamlet og offentliggjort i samme øjeblik. Dette kan med fordel bruges til konferencer, hvor der skal stemmes om et emne og resultaterne kan blive vist ”live” på storskærm, så alle kan følge med.
Corbin Ball udtaler ”Den største trend, der tegner sig for 2019, er de betydelige fremskridt i dataintegration og analyse af disse. Vi vil se flere eksempler på, at mødedeltageres interesser og meninger bliver målt digitalt både før, under og efter et arrangement for til sidst at få et præcist billede af hver deltagers individuelle person-type”.
Møderum, der bring kreativiteten frem
Udover de teknologiske trends vil indretning af mødelokaler udvikle sig i løbet af året. Der er allerede flere konferencecentre, som prioriterer at renovere deres lokaler. Nye hoteller og konferencecentre går skridtet ekstra og er modige i deres valg af farver, kunst og møbler. Det er også en trend at bringe en del af naturen med indenfor og skabe fleksible loungeområder, som lægger op til afslappede break-out sessions. Et eksempel på nytænkende mødelokaler og et sted med plads til fantasi og kreativitet er vores partner MBK – se deres visuelle flotte lokaler her.
Læs mere om IACC´s bud på unikke mødelokaler her.
Det sidste indlæg om konferencetrends udkommer om 2 uger og vil handle om den stigende fokus på sundhed og velvære til møder.