KATEGORI: Partnernyheder

Velkommen til BaneGaarden – Københavns grønne Oase er ny Partner 

31. January 2025
Ditte Rønne Jakobsen

Midt i byen, men langt fra storbyens støj og larm – Banegaarden tilbyder unikke rammer for firmaarrangementer med fokus på bæredygtighed, økologi og historie. 

Banegaarden er placeret mellem Vesterbro og Sydhavnen og er siden sin restaurering for fire år siden, er den grønne oase hurtigt blevet kendt som et fredfyldt åndehul og gastronomisk samlingspunkt. Omgivet af grønt og indhyllet i historie, fortæller Banegaarden om industrialiseringens aftryk. Ni trælader blev opført i 1909 af DSB til opbevaring af træ og materialer, der skulle bruges til skinner. Men siden 1950, efter de mistede deres funktion, lå laderne stille hen, og naturen fik lov til at gro vildt og frodigt. Heldigvis valgte DSB at bevare og nænsomt restaurere træladerne med respekt for bæredygtige materialer og metoder. Dette skete da fire partnere gik sammen om at restaurere arealerne, med støtte fra Realdania, for at etablere en ny mad- og kulturdestination som et grønt fyrtårn i København, hvor det siden 2020 har været muligt at afholde møder, konferencer, fester, middage og de helt store firmafestivaller op til 1100 personer.  

I Banegaardens rustikke og naturskønne rammer, kan jeres virksomhed afholde firmaarrangementer med højt til himlen og nyde kulinariske smagseventyrer med 100 % økologi. Banegaarden er et af de eneste større venues pt. som har Det Økologiske Spisemærke i guld. Fem af laderne kan benyttes som plenumlokaler og to af dem kan bruges som gruppe lokaler. Alle lokaler er udstyret med almindelig AV-udstyr. Venuet tilbyder også læringsforløb og workshops, som kan være til gavn for jeres medarbejdere. 

Med en atmosfære i særklasse, som inkluderer vildhaver og væksthuse og smukt restaurerede trælader, er der fokus på bæredygtig udvikling og missionen er at efterlade verden i en bedre tilstand gennem begejstring, oplevelser og nyskabende fællesskaber. I finder Banegaarden blot 10 min. fra Carlsberg Station og Enghave Plads metrostation.  

Læs mere om Banegaarden og se billeder her!

Er du nysgerrig? Book Banegaarden her og kontakt vores Venue Eksperter for bedste råd!

 
INDHENT TILBUD TIL DIT NÆSTE ARRANGEMENT? – UDFYLD FORMULAREN, SÅ KONTAKTER VI DIG